Troldtekt fordobler produktionen

Troldtekt fordobler produktionen af akustikplader med en ny produktionslinje.
Troldtekt fordobler produktionen med ny produktionslinje. Pressefoto.
Troldtekt fordobler produktionen med ny produktionslinje. Pressefoto.

Troldtekts fabrik i Vestjylland har fået 13.000 kvadratmeter spritny produktion, som står klar til brug. Mandag den 25. februar bliver anlægget indviet.

Det er ikke nogen billig produktionslinje. Troldtekt har investeret 180 millioner kroner i blandt andet Kawasaki-robotter, der skal skal hjælpe virksomheden med at møve sig ind på markederne i især Sverige og Tyskland.

Vi har dog brugt kræfter på at designe en topmoderne produktionslinje, hvor automatisering og robotteknologi gør os konkurrencedygtige i forhold til produktion i lavtlønslande,

Peer Leth, direktør i Troldtekt A/S.

Det kan sagtens lade sig gøre at bygge 13.000 kvadratmeter fabrik på et minut – næsten uden snyd…

– På den nye linje gør vi alting smartere, og vi kan hurtigere omstille produktionen, når vi udvikler nye designløsninger eller møder nye krav på eksportmarkederne. Der er tale om et stort byggeri, som har den nyeste robotteknologi, siger Peer Leth, administrerende direktør i Troldtekt A/S.

Danske materialer

Selv om robotterne og de nye markeder ikke er danske, så er materialerne det stadigvæk. Akustikpladerne består nemlig af vestjysk rødgran og cement fra Aalborg Portland.

– Vores dna er dansk, og vi er glade for at være i Troldhede, hvor vi har produceret Troldtekt siden 1935. Det var oplagt at holde produktionen i Danmark og dermed opnå synergi med den eksisterende produktion, siger Peer Leth.

Ifølge Troldtekt kommer udvidelsen af produktionen også på grund af en stigende efterspørgsel herhjemme.

Relateret indhold