Nerverne var uden på tøjet for de 90.000 unge, der i slutningen af juli havde øjnene klinet til skærmen for at se, om de var kommet ind på det ønskede studie.
Lidt over en fjerdedel fik afslag.
Uddannelsessøgende, der kerer sig om gode jobmuligheder, kunne tage et kig på landinspektøruddannelsen.
Faget bliver opfattet forkert
25-årige Emilie Meyn blev uddannet som landinspektør i juni og er netop begyndt sin fuldtidsansættelse ved landets største landinspektørfirma, LE34. Hun mener, at de unge ville stå i kø, hvis de kendte mere til studiet.
– Landinspektørfaget har uretfærdigvis fået et lidt støvet image. Og det er helt forkert, for arbejdet handler i bund og grund om at udvikle morgendagens Danmark ved hjælp af den nyeste teknologi. Jeg blev hurtigt tiltrukket af uddannelsens bredde og mulighederne for at specialisere sig indenfor de mange forskellige retninger – uanset om du ønsker at arbejde med teknik, arkitektur eller som mig, jura, forklarer Emilie Meyn.
Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet, men kan tages både i Aalborg og København. I alt modtog 52 unge et optagelsesbrev i år, heraf 30 i Aalborg, hvor der er frit optag, og 22 i København, hvor der er plads til 28 på holdet.
Andet end skelpæle
Ledigheden for landinspektører er under én procent og dermed reelt ensbetydende med jobgaranti. Høj efterspørgsel medfører attraktive vilkår, og startlønnen for nyuddannede er i gennemsnit 33.800 kroner.
Morten Lauge Pedersen er professor på Aalborg Universitet og medlem af det studienævn, der tilrettelægger landinspektøruddannelsen. Han forklarer, hvad der kendetegner studiet.
– Det er mangfoldigheden i uddannelsen, der adskiller den fra andre kandidatretninger. Det handler om meget mere, end blot at lære at sætte skelpæle. I dag arbejder vi med droner, geografiske informationssystemer, avancerede it-løsninger og grundlæggende kommunikation til at løse opgaverne. Desværre er der mange, der fortaber sig i selve ordet “landinspektør”, som lyder lidt gammeldags, mener Morten Lauge Pedersen.
Løsningsorienteret job
Emilie Meyn glæder sig til at bruge, hvad hun har lært i sit nye job ved LE34.
I det sidste halvår af uddannelsen har hun arbejdet som studiemedhjælper ved netop LE34 og blev tilbudt en fuldtidsstilling, allerede inden hun havde forsvaret sit afgangsprojekt.
– Jeg specialiserede mig i den juridiske del af uddannelsen, og jeg skal i mit job blandt andet hjælpe ejendomsudviklere med at identificere de juridiske og matrikulære barrierer, der står i vejen for, at de kan skabe det, de gerne vil. På den måde er det et superspændende og løsningsorienteret job, der handler rigtig meget om kommunikation – både med kunden og med en lang række myndigheder, forklarer Emilie Meyn.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';