Folketinget ventes i nærmeste fremtid at vedtage en såkaldt ophævelse af ejerskabsrestriktioner.
Forslaget vil lempe reglerne for, hvilke landinspektører der kan fastlægge skel, og det er ifølge branchens største aktører en dårlig idé. Ikke mindst, fordi ændringen frygtes at medføre et boom i tvister og retshandlinger ved skelsager.
Med den ny lovgivning vil landinspektøren ikke længere entydigt være uvildig, og dermed vil antallet af tvister blive mangedoblet.
Adm. direktør Kenneth Norre LE34
– Landinspektørbranchen varetager hvert år mange tusinde matrikulære sager, og kun en snes ender i klager eller retssager. Det skyldes, at vi objektivt skal varetage alle parters interesser. Med den ny lovgivning vil landinspektøren ikke længere entydigt være uvildig, og dermed vil antallet af tvister blive mangedoblet, vurderer Kenneth Norre, administrerende direktør i LE34, som er Danmarks største landinspektørfirma.
Han efterlyser en tilbundsgående undersøgelse af de samfundsmæssige og bureaukratiske risici, der er forbundet med lovforslaget.
Skader retssikkerheden
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) frygter, at hundredvis af de godt 16.000 årlige matrikulære sager og skelafmærkninger kan ende med tvister, klager eller retssager, hvis regeringens forslag vedtages.
Samtidig oplever foreningen en betydelig risiko i forhold til borgernes retssikkerhed.
– Når der skal laves et byggeri op til en privat baghave, fastlægges skellet i dag af et uvildigt landinspektørfirma. Hvis forslaget vedtages, kan landinspektøren i stedet være ansat hos bygherren, entreprenøren eller ingeniøren. Dermed er han ikke i samme grad en uvildig part, men derimod en rådgiver, som forventeligt varetager bygherrens interesser. Man risikerer, at sagerne bliver behandlet ud fra et ensidigt hensyn, og at parterne langt oftere står stejlt over for hinanden, mener formand Torben Juulsager.
Han støttes af Det Konservative Folkeparti.
– Det er af fundamental betydning med en instans, der kan afgøre tvister uden at blive beskyldt for at tilgodese andet end selve skellet. Så vores position er, at der ikke er brug for ændringer. Jeg kan kun se negative konsekvenser af en ændring, fastslår erhvervsordfører Brian Mikkelsen.
Advarer mod norske tilstande
PLF peger på forholdene i Norge som et skrækeksempel på, hvilke konsekvenser det kan få, når landinspektøren ikke har den samme legitimitet som i dagens Danmark.
– I Norge har man et system, hvor det matrikulære arbejde ikke udføres af uvildige, beskikkede landinspektører, og her må 1200 skeltvister årligt behandles via retssystemet. Det koster et stort millionbeløb samt resulterer i stridigheder, bekymringer og mistillid til det offentlige. Faktisk fungerer praksis herhjemme så godt, at man i Norge skeler til os i forbindelse med en igangværende ændring af systemet, fortæller Torben Juulsager.
