Efter en rundspørge blandt Ingeniørforeningen IDAs medlemsvirksomheder vurderer IDA, at erhvervsdanmark med investering i energibesparende tiltag kan opnå besvarelser på el- og varme på adskillige milliarder kroner årligt. Det svarer til et besparelsespotentiale på 16 procent.
– Vi vurderer, at besparelsespotentialet er ni milliarder kroner. Og det er altså en besparelse, som kommer igen år efter år, siger Leif Amby, der er specialist i energibesparelser i industri og erhvervslivet i IDA til Berlingske Business.
Vi vurderer, at besparelsespotentialet er ni milliarder kroner. Og det er altså en besparelse, som kommer igen år efter år.
Leif Amby IDA
Teknologisk udvikling
Besparelsespotentialerne skyldes i høj grad de senere års teknologiske udvikling, hvor eksempelvis prisudviklingen i LED-belysning har gjort store energibesparelser mulige med udskiftning af lyskilde, der en relativ simple og billig energirenovering.
Til Berlingske Business påpeger Lars Bentzen, Markedschef i DONG Energy, at teknologien udvikler sig i et tempo, der gør, at byggeprojekter på fire år kan starte med at lave energibesparelser, når byggeriet er færdigt.
Bygningsmassen
I Dansk Byggeri mener man, at energibesparelserne kan udnyttes endnu bedre med renovering af bygningsmassen, men at der her opstår en barriere. Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, siger til Berlingske Business:
– Jeg er enig i, at der er et potentiale. Men jeg tror, at man skal erkende, at det er praktisk mere besværligt at renovere bygningsmassen end effektivisere selve produktionen. Der skal nogle andre hjælpemidler til, før man rigtigt får gang i det, og man skal ikke være blind for, at en slags boligjobordning målrettet erhvervslivet vil være meget værd for energiforbedringen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';