Renovering sikrer nyt liv til tom brandstation

En gammel politi- og brandstation i Hellerup huser nu en modevirksomhed.
Det er en markant og bevaringsværdig bygning i Hellerup, Som nu er totalrenoveret. Pressefoto.
Det er en markant og bevaringsværdig bygning i Hellerup, Som nu er totalrenoveret. Pressefoto.

Efter en omfattende renovering har den gamle politi- og brandstation i Hellerup fået modevirksomheden CMI Company som lejer. Og nu er hele ejendommen sat til salg. Den omfattende renovering har sikret, at der er kommet nyt liv til den gamle ejendom fra 1909, som oprindeligt husede Hellerups gamle politi- og brandstation midt i Gentofte Kommune.

Modevirksomheden CMI Company, der importerer og forhandler Tiger of Sweden-mærket i både Danmark og Island, er rykket ind og har både kontorer til næsten 20n ansatte samt showroom i de historiske lokaler.

Har selv renoveret

Gitte Klausen, der er udlejer og medindehaver af den gamle brandstation, er glad for aftalen.

Hun købte ejendommen af Gentofte Kommune sammen med sin mand.

På det tidspunkt var ejendommen ifølge Gitte Klausen stærkt misligholdt.

Hun stod herefter selv for hele renoveringen, hvor hun har lagt vægt på at tænke ud af boksen med lækkert håndværk.

– Jeg har udelukkende brugt naturmaterialer som sten og træ. Oprindeligt ville vi flytte ind med vores it-firma, men da renoveringen var overstået, havde firmaet vokset sig for stort til lokalerne. Derfor stod vi med en tom bygning, vi ikke skulle bruge, men heldigvis gik det hurtigt med at finde en lejer, siger Gitte Klausen.

Bevaringsværdig ejendom

Ejendommen er bevaringsværdig i højeste klasse, og i kælderetagen har Gentofte Brandmuseum lokaler. Oprindeligt var andensalen privatbolig for brandinspektøren og førstesalen for politichefen, men i dag er de gamle embedsboliger omdannet til erhvervslokaler med stor respekt for den historiske arv.

Udlejningen blev håndteret af det københavnske erhvervsmæglerfirma Lintrup & Norgart A/S, der også står for at sælge hele ejendommen på i alt 856 totalrenoverede kvadratmeter.

– Vi er glade for, at vi på kun en måned kunne sikre udlejning til en solid lejer og derigennem skabe en spændende investeringsejendom. Vi forventer, at salget af ejendommen vil gå forholdsvis hurtigt, for der er stor efterspørgsel på attraktive investeringsejendomme i hovedstaden, og her kan en investor få en fuldt udlejet kontorejendom, som er nyrenoveret fra kælder til kvist med materialevalg og løsninger fra øverste hylde og med absolut bedste beliggenhed midt i Hellerup, siger Peter Back, partner i Lintrup & Norgart.

Indretningen er ændret, så der nu er attraktive erhvervslokaler, som allerede er udlejet. Pressefoto.
Indretningen er ændret, så der nu er attraktive erhvervslokaler, som allerede er udlejet. Pressefoto.
Materialevalget har været prioriteret højt ved renoveringen. Pressefoto.
Materialevalget har været prioriteret højt ved renoveringen. Pressefoto.

Relateret indhold