CBI Danmark, skal stå for isoleringen af 90 åndbare og økologiske huse, der opføres i Karise 50 kilometer syd for København. Husene opføres under navnet Permatopia, der skal være et bæredygtigt og selvforsynende økosamfund.
– At det lige blev os, der blev valgt til at stå for opgaven, skyldes nok vores troværdighed og den generelle tillid til vores produkt i markedet. Vi er Nordeuropas største leverandør af papirisolering og har gennem årene opsparet et meget stort vidensniveau på dette område, siger konstruktør og teknisk rådgiver hos CBI Danmark, Martin H. Green, i en pressemeddelelse.
Fremtidens byggeri
Permatopia skal afspejle fremtidens måde at bygge huse på. Det skal bygges miljøvenlige træhuse med et sundt indeklima, opført i bæredygtige materialer og med ambitionen om at genbruge, hvor det er muligt. Den profil passer Isocell-papirisolering fra CBI Danmark ind i, idet den består af 90 procent genbrugsmateriale og modvirker fugt.
De bæredygtige tanker, der ligger bag Permatopia, stemmer godt overens med CBI Danmarks tilgang til isolering og energioptimering. Derfor var virksomheden fra starten meget interesseret i at bidrage.
– Projektet Permatopia er som skabt til os. Moderne åndbare boliger – det er vores hjemmebane. Og så er vi specialister i denne type træbyggeri. Så ingen tvivl – det ligger lige til højrebenet for os, siger Martin H. Green.
Lærerig proces
På grund af projektets specielle karakter er det en lærerig proces for CBI Danmark at være involveret i projektet, fortæller Martin H. Green.
– I dette projekt kommer vi helt ind til kernen i det, vi kan, nemlig at bygge åndbare boliger. Processen giver os en masse viden og erfaring, som vi kan tage med os videre. Vi er blevet klogere på os selv og de kvaliteter, vi besidder.
Epokegørende projekt
Foruden rådgivning om isolering bidrager CBI Danmark til Permatopia med materialer i form af papirisolering, træfibermåtter og dampbremser til alle husene i projektet. Det skal sikre energioptimerede huse med et minimalt varmespild og et optimalt indeklima. Resultatet bliver efter planen en række åndbare og holdbare boliger, der giver et innovativt bud på fremtidens byggeri.
– Permatopia er et epokegørende projekt og kan blive en øjenåbner for både bygherrer og investorer i forhold til at skabe bæredygtige boliger, som folk gerne vil bo i. Det er et benchmark inden for grønt boligbyggeri og repræsenterer fremtidens byggeri. Hos CBI Danmark er vi naturligvis glade og stolte over at blive valgt til denne opgave, siger Martin H. Green.
