Renoveringer er en overset opgave

På Teknologisk Institut glæder man sig over ankomsten af de længe ventede krav til byggebranchen. Den eksisterende bygningsmasse mangler man dog at få tag på, lyder det.
Mette Glavind. Pressefoto.
Mette Glavind. Pressefoto.

Den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som et flertal af Folketingets politikere blev enige om i sidste uge, er et nødvendigt skridt i den rigtige retning, lyder det fra fagfolkene på Teknologisk Institut.

En grøn omstilling af den danske bygge- og anlægssektor har nemlig været efterspurgt længe. Dog halter det lidt med fokus på renoveringen af den eksisterende bygningsmasse, hvis man spørger Mette Glavind, direktør på Teknologisk Institut, som først og fremmest har ros til Regeringen for at lytte til branchen.

– Det er rigtigt positivt, at CO2-kravene gradvist øges i takt med nyeste viden, og at det indgår i aftalen, at der skal være retvisende miljødata for byggematerialer, blandt andet via EPD’er, uddyber direktøren, mens hendes kollega Kathrine Birkemark, som er centerchef på Teknologisk Institut og til daglig arbejder med bæredygtighed, kommer med en mindre opsang:

– Renoveringsperspektivet mangler dog i aftalen. Vores eksisterende boligmasse er slidt og det er afgørende for en grønne omstilling at vi sørger for at vedligeholde de bygninger, som er opført, eksempelvis ved at energirenovere, når vi alligevel renoverer bygningerne, forklarer hun.

Nybyggeri er ikke nok

Med den nye aftale, kommer der ekstra fokus på CO2-krav fra byggerier der er større end 1.000 kvadratmeter – og de kommer allerede fra 2023 og strammes igen i 2025, så de gælder for alt nybyggeri.

Selvom både Mette Glavind og Kathrine Birkemark er glade for at der kommer krav til nybyggeri, så understreger de, at der gemmer sig et mere komplekst billede af de forhold, der har betydning for CO2-udledningerne, bag de politiske diskussioner og de beregnede potentialer for besparelser og derfor kunne kravene godt have været lidt mere omfattende.

– Der er flere aspekter at tage højde for, eksempelvis processer på byggepladsen, levering af materialer til byggepladsen, energi til opvarmning af bygningen, levetid, reparation og vedligehold og så er der selve materialeproduktionen, som også er ganske CO2-tung. Og de fleste af disse aspekter gør sig også gældende ved renovering, siger Mette Glavind og bakkes op af Kathrine Birkemark.

– Lidt firkantet kan man sige, at de største CO2-besparelser ligger i det vi ikke bygger. Men hvis vi kan lykkes med at renovere mere af det eksisterende byggeri, i stedet for at rive ned og bygge nyt, så kan vi udnytte den lange levetid som de fleste af vores byggematerialer, hvis vi passer ordentligt på dem – og dermed spare rigtig meget CO2, siger hun.

Relateret indhold