Vogterne af Bryggens sjæl

Flere af Island Brygge-kvarterets andelsforeninger har prioriteret at bevare bygningernes autencitet og sætter gerne kvalitet over pris, når de renoverer - en tendens rådgiveren Gaihede bemærker.
I AB Ingolf med 272 lejligheder ville beboerne fastholde bygningens oprindelige udtryk
I AB Ingolf med 272 lejligheder ville beboerne fastholde bygningens oprindelige udtryk

Islands Brygge. Den første del af Amager, man møder, når man forlader Københavns indre by og kører over Langebro. Engang kendt for sine billige arbejderboliger, og velforsynet med brune værtshuse i gåafstand.

Hvor beboerne gik eller cyklede et par gader hen til sojakagefabrikken, ud til B&W-værftet eller en af de hundredvis af små industrivirksomheder på det nordlige Amager for at arbejde.

Men skibsværftet gik konkurs, industrien flyttede til jylland eller en omegnskommune. Sojakagen lukkede og dens kæmpeskorsten blev flere år senere væltet, sprængt i luften med en ordentlig gang dynamit som et slags startskud til et hektisk boligbyggeri.

Det var ved årtusindskiftet, og 20 år senere er den nedslidte Amager-bydel lige syd for Langebro blevet godt og grundigt gentrificeret – som det så smukt hedder.

Jesper Krog, teknisk direktør i Gaihede under inspektion af de oprindelige vinduer i AB Njal, en af de andre renoverede andelsboligforeninger på Islands Brygge, hvor beboerne sætter pris på bygningens autentiske udseende.
Jesper Krog, teknisk direktør i Gaihede under inspektion af de oprindelige vinduer i AB Njal, en af de andre renoverede andelsboligforeninger på Islands Brygge, hvor beboerne sætter pris på bygningens autentiske udseende.

Byudviklet med mange nye beboere i nye boligblokke, ny rekreativ havnefront og nogle spektakulære renoveringer – som ombygningen af sojakagens gamle betonsiloer til topeksklusive ejerlejligheder i Gemini Residence.

Men som i andre af Københavns gamle kvarterer, der er blevet kraftigt byudviklet, så er områdets autencitet og de gamle bygninger kommet i langt højere kurs.

For fornyelse er godt, men for mange handler det også om at bevare kvarterets sjæl. Som den udtrykkes i de gamle bygninger med den kvalitet og det håndværk, der er lagt i dem, og som er svær at genfinde i de nye byggerier.

Vi har holdninger til at bo her

Det mærker man hos en række andelsforeninger i brygge-kvarteret.

Her har beboerne ofte meget stærke holdninger til renoveringen af netop deres ejendom. Det gælder f.eks. i AB Ingolf, som lige nu får renoveret vinduer og facader.

– For os, der har boet flere år i foreningen, er det ikke bare en lejlighed i en opgang, som vi lidt tilfældigt bor i. Vi bor i andelsboligforeningen AB Ingolf. Det betyder, at vi har holdninger til at bo her, fortæller Zeynel Palamutcu fra bestyrelsen i AB Ingolf.

– Vi er tro overfor den oprindelige arkitektur, og vi er meget bevidste om at holde vores gamle ejendomme ved lige, da det er så stor en del af kvarterets identitet, fortæller han.

Rådhusvinen på facaden skal bevares!

Ifølge Zeynel Palamutcu har der været bred opbakning i bestyrelsen til, at gå en ekstra mil, for at være tro mod bygningens oprindelige karakter.

– Der var flertal for, at vi skulle have ordnet facader og de slidte vinduer. Og så var der stor opbakning til, at vi vil bevare vores originale vinduer, så de bliver renoveret i stedet for at blive skiftet ud.

En anden ting, foreningen holder fast i, er den karakteristiske klatre- og slyngplante rådhusvin på facaden. Den må bare ikke komme til skade under renoveringen.

Rådgiver og entreprenør har ligefrem nedskrevet en aftale om, at planterne skal overleve og kun må berøres med stor forsigtighed.

Njalsgades atmosfære bevaret

Nogle hundrede meter nede ad gaden mod Amager ligger endnu en stor karré. Den rummer andelsforeningen AB Njal L Saga A med 280 lejligheder.

AB Njal ud mod gaden efter den omfattende renovering - nu træder bygningens karakteristiske detaljer i murværk, vinduer og facadepartier tydeligt frem.
AB Njal ud mod gaden efter den omfattende renovering – nu træder bygningens karakteristiske detaljer i murværk, vinduer og facadepartier tydeligt frem.

For fem år siden blev den gennemrenoveret med opdatering af facader, ny pudsning og nye fuger på murstensdelen. Vinduer og tag blev udskiftet, og der kom helt nye altaner op i gården.

Efter renoveringen af AB Njal L Saga A kunne beboerne i AB Njal – den store ejendom ved siden af med 293 lejligheder – pludselig se, at deres ejendom vist også var blevet slidt og så træt ud. Og det var heller ikke nemt at holde varmen i lejlighederne.

Så også her blev der gennemført en gennemgribende renovering og monteret altaner i gården.

De gode renoverings-eksempler smitter

For de tre andelsforeninger var der nogle ligheder og forskelle omkring renoveringerne af ejendommene. Men fælles var, at de alle ønskede at sikre ejendommene og gøre det i en kvalitet med respekt for den oprindelige arkitektur. Og den tilgang griber om sig, oplever Jesper Krog, teknisk direktør i Gaihede, rådgivervirksomheden for de nævnte andelsboligforeninger.

– Vores opgave er, at få en renovering til økonomisk og kvalitetsmæssigt at gå op i en højere enhed ud fra ejendomsejerens ønsker. Det kan svinge til begge side alt efter bygherrens prioriteter. Heldigvis oplever vi i dag en udvikling, hvor ejerne gør en ekstra indsats for, at kvaliteten prioriteres højest – og det er faktisk også en stor professionel tilfredsstillelse for os.

Han mener, at renoveringerne af de over 100 år gamle karréer på Islands Brygge er nogle af de bedste eksempler på tendensen.

– Vi har her i høj grad oplevet en bevidsthed om at renovere på den rette måde, så bygningerne både renoveres med respekt fortid og nutid. Andelsboligforeningerne har virkelig taget ansvaret på sig. De værner om den særlige atmosfære på Islands Brygge, slutter Jesper Krog.

Relateret indhold