Fra regnskabet
- Koncernomsætning: 3,664 mia. kr. (3,510)
- EBIT: 173,74 mio. kr. (175,03)
- Resultat før skat: 169,05 mio. kr. (167,23)
- Resultat: 131,01 mio. kr. (129,60)
- Overskudsgrad: 4,7 (5,0)
Det går fortsat fremragende for landets største entreprenørkoncern. I det forskudte regnskabsårs første kvartal – fra 1.10. til 31.12. – steg omsætningen i forhold til samme periode året før med 4,4 procent til 3,7 milliarder kroner.
Også resultatet før skat viser en fremgang – fra 167,23 millioner til 169,05 millioner kroner.
Rørteknik har fået en god start på regnskabsåret og bidrager med et resultat, som er højere end forventet, mens divisionerne Anlæg & Byggeri samt Fundering bidrager med et resultat som forventet.
Forventningerne til hele det indeværende regnskabsår er uændrede, hvor omsætningen forventes at blive cirka 5 procent højere end i regnskabsåret 2019/20.