VVS-messe flyttes til efteråret

På baggrund af den aktuelle coronasituation har Odense Congress Center og Veltek, arrangørerne bag VVS '21, valgt at flytte messen til efteråret.
Langt størstedelen af tilbagemeldingerne fra udstillerne har indtil nu været, at de ønsker at bevare deres stand til oktober. Pressefoto: VVS'21.
Langt størstedelen af tilbagemeldingerne fra udstillerne har indtil nu været, at de ønsker at bevare deres stand til oktober. Pressefoto: VVS'21.

VVS-messen skulle efter planen være løbet af stablen 21.-23. april i Odense Congress Center. Men udviklingen omkring corona i Danmark har fået arrangørerne til at flytte messen til 12.-14. oktober 2021.

– Helt overordnet er det vores klare vurdering, at en messe om tre måneder ikke vil kunne tiltrække det nødvendige antal gæster, der skal til for at sikre en kvalitet og succes på linje med de tidligere messer, forklarer Per Rømer Kofod, administrerende direktør i Veltek.

Positive tilbagemeldninger

Messens udstillere blev inden juleferien orienteret om flytningen. Langt størstedelen af tilbagemeldingerne fra udstillerne har indtil nu været, at de ønsker at bevare deres stand til oktober.

– Med de positive tilbagemeldinger vi har fået fra udstillerne, ser vi endnu mere frem til efteråret. Set i lyset af udrulningen af vacciner er vi særdeles fortrøstningsfulde i forhold til at afvikle en succesfuld VVS-messe i oktober måned, siger Enrico Augustinus, administrerende direktør for Odense Sport & Event, der blandt andet tæller Odense Congress Center.

Relateret indhold