Udviklingsselskabet Stadionkvarter Favrholm har på vegne af Hillerød Kommune afholdt offentligt udbud på den del af det 94 ha store område Stadionkvarteret i Hillerøds sydlige ende, hvor der bl.a. skal være fodboldstadion med plads til 10.000 tilskuere, fodboldakademi for FCN, sportsfælled m.v.
Stadionkvarteret er første del af udviklingsområdet Favrholm, det 330 ha store udviklingsområde i det sydlige Hillerød, hvor der pt. også bygges bl.a. Nyt Nordsjællands Nordsjælland og den nye Favrholm Station, hvor der både bliver adgang til lokalbane og S-tog. På sigt skal der samlet bygges ca. 4.000 boliger i området.
Til at arbejde videre med Stadionkvarterets sportslige del har kommunen udvalgt tre teams med hhv. Werk Arkitekter, Holscher Nordberg og Elkier + Ebbeskov Arkitekter som hovedrådgivere.
De tre teams består af:
– Werk Arkitekter, ViaTrafik og Werner Sobek
– Holscher Nordberg, Kragh & Berglund, Rubow og Urban Creators
– Elkier + Ebbeskov Arkitekter, Masu Planning, PLH, og OJ Rådgivende Ingeniører
De har frem til d. 13. marts 2023 til at komme med kvalificerede bud på udviklingen af området. Den endelige vinder forventes at kunne udpeges i slutningen af marts 2023, oplyser Hillerød Kommune.
Læs mere om Stadionkvarteret, der får plads til ca. 4.000 beboere.