Teknologisk råber vagt i gevær: Altaner kan gemme på usynlige skader

Gamle altaner kan skjule potentielt livstruende skader på de udliggerjern, der holder altanen. En visuel undersøgelse er derfor ikke nok, lyder konklusionen efter ny undersøgelse.
Da Teknologisk Institut undersøgte 100 altaner på 5 forskellige ejendomme fandt man bl.a. flere usynlige skader, hvor udliggerjern var gennemtæret. Foto: Teknologisk Institut ?
Da Teknologisk Institut undersøgte 100 altaner på 5 forskellige ejendomme fandt man bl.a. flere usynlige skader, hvor udliggerjern var gennemtæret. Foto: Teknologisk Institut ?

Teknologisk Institut undersøgte for et års tid siden, at mellem 50.000 og 100.000 betonaltaner i Danmark er mere end 50 år gamle. Det kan i værste fald betyde nedstyrtning med fatale skader til følge, som det skete ved de to alvorlige altankollaps i henholdsvis 2016 i Nykøbing Falster og 2020 i Kolding, hvor hhv. to og fem personer blev alvorligt kvæstede, fordi altanen, de opholdt sig på, pludseligt brød sammen.

På altanen i Nykøbing Falster viste efterfølgende undersøgelser, at udliggerjernene var gennemtærede og havde ikke den fornødne bæreevne, mens de afgørende skader på altanen i Kolding, der brød sammen under fem festdeltagere, var skjult inde i altandækket og husets facade. Ingen af skaderne var synlige.

Ud af 100 undersøgte altaner havde 17 skjulte skader i form af bl.a. tærede udliggerjern som her. Foto: Teknologisk Institut
Ud af 100 undersøgte altaner havde 17 skjulte skader i form af bl.a. tærede udliggerjern som her. Foto: Teknologisk Institut

Nu har Teknologisk Institut lavet en grundig undersøgelse af 100 altaner i Danmark, og den nye undersøgelse viser, at 40 % af de undersøgte altaner, der ikke havde synlige skader, alligevel var ramt af omfattende korrosion på et eller flere udliggerjern. I alt var 17 af de 100 altaner ramt af usynlige skader.

På baggrund af den opdagelse skønner Teknologisk Institut, at op mod 50.000 altaner kan være potentielt usikre, fordi udliggerjernene, som bærer altanen på ejendommens facade, kan være tæret og altanen derved har en reduceret bæreevne.

– Mange gange forekommer tæring på udliggerjernene bag facaden og er derved ikke synligt. Men det var dog alligevel overraskende, at det var så stor en andel af de visuelt intakte altaner, som har udliggerjern, med fremskreden tæring og dermed også har en vis reduktion af bæreevnen. En mulig forklaring kan også være løbende æstetiske overfladereparationer af altanerne, siger sektionsleder Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut.

Projektet (total)undersøgte i alt 100 altaner på 5 forskellige ejendomme spredt geografisk i Danmark. Heraf havde 58 altaner synlige skader i form af f.eks. revner i belægningen. Af de resterende 42 altaner havde altså 17 altaner skjulte skader.

58 af de 100 undersøgte altaner havde synlige skader som her, hvor pudslaget/overfladen under udliggerjernet på undersiden af altanplade er skallet af. Foto: Teknologisk Institut
58 af de 100 undersøgte altaner havde synlige skader som her, hvor pudslaget/overfladen under udliggerjernet på undersiden af altanplade er skallet af. Foto: Teknologisk Institut

Destruktive undersøgelser

Der findes i dag ikke en troværdig alternativ undersøgelsesmetode til destruktiv ophugning af en altan med udliggerjern for at klarlægge, om udliggerjernene er tæret i det skjulte.

Derfor anbefaler Teknologisk Institut nu en revideret undersøgelsesmetode for gamle altaner, og har på den baggrund undersøgt, om en såkaldt kaskademodel kan benyttes til at vurdere, hvor omfattende undersøgelser det kan betale sig at foretage på en gammel ejendom med altaner med udliggerjern. Først efter en undersøgelse bør der træffes beslutning om der er behov for altanrenovering eller udskiftning af de gamle altaner på grund af tæring.

Ved en kaskademodel underkaster man trinvis en ejendoms altaner for destruktive undersøgelser af udliggerjernenes tilstand – indtil man får en databaseret vurdering af om hele ejendommens altaner skal udskiftes eller renoveres.

Hvis en indledende stikprøveundersøgelse, som er første trin i kaskaden, viser, at tilstanden af udliggerjernene er dårlig, så vil det ifølge Teknologisk Institut sjældent være økonomisk rentabelt for bygningsejeren at bruge yderligere ressourcer på at undersøge de resterende altaner i ejendommen.

Her vil udskiftning – eller muligvis renovering – af de pågældende altaner, statistisk set ud fra undersøgelserne i projektet, være den mest optimale løsning – både sikkerhedsmæssigt og økonomisk.

– Stikprøvevise undersøgelser kan dog udelukkende bruges til at kassere altaner i en ejendom – og ikke til at godkende dem. Ønsker man at renovere altanerne er det vigtigt at alle altaner i ejendommen undersøges. Det er desuden vigtigt at påpege, at blot fordi vi ser fremskreden korrosion på udliggerjern, så er det ikke ensbetydende med, at altanen nødvendigvis vil kollapse, hvis der kommer stor last på den. Samtidig er det dog også vigtigt at påpege, at når vi ser fremskreden korrosion/tæring på udliggerjern, så er altanernes tilstand og holdbarhed forringet. Derfor bør man som bygningsejer overveje udskiftning eller renovering, siger Allan Skydsbæk Hansen.

‘K-alTAN – Kaskademodel vs. totalkontrol til eftersyn af altaner’ er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og udført af Teknologisk Institut i samarbejde med EjendomDanmark og Danske Udlejere.

Relateret indhold