Flere konkurser skræmmer ikke

Trods lidt flere konkurser i september ligger 2017 samlet stadig lavere end sidste år.
I september måned var der 71 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er lidt flere end i september sidste år. I årets første tre kvartaler har antallet af konkurser dog været faldende, fortæller Dansk Byggeris Andreas Fernstrøm. Foto: Ricky John Molloy.

Med 71 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i september er det samlede antal konkurser i 2017 kommet op på 538. Det betyder, at der i årets tre første kvartaler har været 17 procent færre konkurser, idet der på dette tidspunkt i 2016 var registreret 651 konkurser.

Analysechef i Dansk Byggeri Andreas Fernstrøm bemærker, at der i september er registreret lidt flere konkurser end sidste år, men advarer mod at tolke nogen tendens i det:

– At vi ser så forholdsvis mange konkurser i september er ikke noget, vi skal ryste i bukserne over. Konkurser kommer tit i stimer, og vi skal se en længere periode med et højere niveau, før vi kan konkludere, at der er sket et skifte. Det er vores helt klare vurdering, at der er tale om et midlertidigt spring. Vi vil inden længe være tilbage på det positive spor med færre konkurser måned for måned. Det går nemlig ganske fint i bygge- og anlægsbranchen, understreger Andreas Fernstrøm.

Relateret indhold