Nordic Architect Panels seneste undersøgelse viser, at arkitekter i Norden oplever størst kreativ frihed i private byggeprojekter. 11 % angiver, at offentlige projekter giver dem mest kreativ frihed.
– Offentlige og private projekter er ofte sammensat på meget forskellig vis, og det betyder forskellige muligheder for arkitekterne, hvilket undersøgelsens resultater også indikerer, siger markedsdirektør Karsten Østergaard Larsen, Cembrit Danmark, der står bag Nordic Architect Panels undersøgelse.
Han uddyber:
– De til tider strikse krav til for eksempel budgetramme, bæredygtighed og økonomi i offentlige byggeprojekter kan være med til at begrænse arkitekternes kreative frihed. I hvert fald peger arkitekterne på en klar forskel, der taler for private projekter, når det kommer til kreativitet.
Undersøgelsen er foretaget blandt i begyndelsen af 2022 blandt 418 arkitekter, rådgivere og andre professionelle fra arkitektbranchen i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
Ikke så entydigt
Kreativ frihed kan dog ikke opgøres sort eller hvidt, mener man hos brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder. For selvom der kan være forskel på graden af kreativitet i offentlige og private projekter, så handler det i sidste ende om det enkelte projekt, siger Lars Emil Krag, forretningsudviklingschef hos Danske Arkitektvirksomheder, der vil være forsigtig med at konkludere så entydigt:
– Et privat projekt kan godt være så fokuseret på økonomi og afkast, at der kun er plads til en minimumgrad af kreativitet med billigere løsninger. Offentlige projekter kan samtidig også være prestigeprojekter, hvor bygherre virkelig lægger sig i selen for at prioritere kreativiteten, hvorfor budgetrammen må udvides.
– Den vigtigste forudsætning for et godt og kreativt projekt må være, at den indledende problemstilling er godt beskrevet med præcise afgrænsninger eller kreative benspænd, som det også kan kaldes. Og det formår en dygtig bygherre at gøre, uagtet om det er i privat eller offentligt regi, siger han.
Savner indflydelse
I undersøgelsen svarer 65 %, at bygherre ofte ender med at have det sidste ord i materialevalget, hvoraf 43 % ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ savner indflydelse på materialevalget.
Billedet er dog et andet i Danmark, hvor det kun er 17 %, der svarer, at de ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ savner indflydelse i materialevalget. 31 % savner ‘slet ikke’ indflydelse i materialevalget.
Lars Emil Krag mener, at det kan blive problematisk for den samlede kvalitet af det enkelte byggeprojekt, hvis arkitekterne bliver holdt ude af materialevalget og dermed ikke i samme grad kan sætte sit præg på byggeriet:
– Det er ofte i materialevalget, at de første kreative løsninger og tanker kommer i spil, og det er her hvor arkitekternes ideer skal føres ud i livet. Med det sagt er det selvfølgelig positivt, at den danske arkitektbranche ser ud til generelt set at opleve medbestemmelse og indflydelse, siger han.
