Skou Gruppen er netop gået i gang med deres hidtil største renovering og modernisering for Forsvaret under en fireårige rammeaftale.
Aftalen involverer en gennemgribende modernisering af bygning 41 på Høvelte Kaserne, hvor der i dag er belægningsstuer, tørrestuer, pudsestuer og kommandokontorer.
Her skal der etableres nye baderum, nye værelser og nye kommandokontorer samt renovering af gulve, ventilation og elinstallationer. Desuden gennemføres malerarbejde som afslutning på moderniseringen af rammerne for indkvartering.
Skou Gruppen vinder renoveringsjob på boligblokke i Hørsholm
– Det er en stor og spændende opgave, som samler mange forskellige håndværksfag. Vi skal modernisere en bygning, der spiller en vigtig rolle i hverdagen på kasernen, og det kræver både præcis koordinering og stærke håndværksmæssige kompetencer, siger viceadm. direktør Jesper Nicolaisen.
Projektet indgår i Forsvarets løbende arbejde med at forbedre de fysiske rammer for medarbejdere og værnepligtige over hele landet.
Kræver erfarne kræfter
Skou Gruppen oplyser, at det stiller særlige krav, når projekter skal udføres for Forsvaret, fordi opgaverne foregår på aktive kaserner og tjenestesteder.
Byggeaktiviteten skal derfor planlægges, så den ikke forstyrrer hverdagen på kasernen for meget.
Skou Gruppen afslutter stort projekt – 251 boliger står klar
Samtidig spænder Forsvarets bygningsmasse fra moderne faciliteter til ældre og bevaringsværdige ejendomme. Det kræver solid håndværksmæssig faglighed at kunne håndtere.
– Det er en fordel, at vi kan stille med faste og erfarne teams, som mestrer koordineringen, kan udvise fleksibilitet og indgå i en tæt dialog med både byggeledelse, brugere og Etablissement- og Terrænkommandoen, siger Jesper Nicolaisen.
Den renoverede bygning 41 forventes afleveret i juli 2027
