300.000 håndlavede teglsten – Papirøens milliardbyggeri står klar

Efter flere års arbejde står Københavns nye vandkulturhus klar. KAI rummer ti bassiner fordelt på flere niveauer, blandt andet mellem fem markante teglbygninger på havnefronten.
Navnet KAI refererer både til bygningens placering på kajen og til det japanske ord for hav og skal dermed understrege mødet mellem dansk og japansk arkitektur og kultur. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Den 5. december åbner et af de senere års mere markante byggerier i København.

På Papirøen i Københavns Havn står det 5.800 m2 store vandkulturhus KAI klar med ti indendørs og udendørs bassiner, wellnessfaciliteter, kulturhus og direkte adgang til havnen.

Prisen for byggeriet er 989 mio. kroner, hvor Københavns Kommune har bidraget med 443 mio. kroner, mens Nordea-fonden har støttet projektet med 546 mio. kroner. Heraf er 25 mio. kroner øremærket bæredygtighedstiltag.

Læs også

Se billederne: Dansk arkitekthus tegner 25.000 m2 canadisk universitet

Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen er bygherre, mens MT Højgaard har været totalentreprenør.

Fem teglstubbe over vandet

KAI er tegnet af den japanske tegnestue Kengo Kuma & Associates, der i 2017 vandt Københavns Kommunes internationale arkitektkonkurrence om projektet.

Bygningen er beklædt med 300.000 håndlavede teglsten og har 403 vinduer, der fungerer som kighuller og trækker dagslys ind. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Bygningen er især kendetegnet ved fem store teglstubbe, der hviler på en let konstruktion af glas. Stubbenes former følger omridset af bassinerne nedenunder, og til byggeriet er der anvendt 300.000 håndlavede teglsten.

Mellem teglstubbene ligger Dalbassinet, hvor gæsterne kan bade udendørs mellem bygningens markante teglvolumener.

Læs også

Cobe hædret for markant alu-byggeri i Malmö

Ifølge ansvarlig arkitekt hos Kengo Kuma & Associates Yuki Ikeguchi skal byggeriet ses som en del af havnens udvikling fra industriområde til en ny del af byen.

– Vandkulturhuset er et markant nyt pejlemærke ved Københavns havnefront. Det er et led i historien om byens og havnens transformation fra industri- til kulturhavn, hvor nye funktioner og tilbud har været med til at aktivere områderne langs vandet.

Om byggeriet

Bygherre: Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen
Bidragsydere: Københavns Kommune og Nordea-fonden
Bygherrerådgiver: COWI
Totalentreprenør: MT Højgaard
Totalrådgiver: Kengo Kuma & Associates
Underrådgivere: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma (konstruktioner og teknik), KI Rådgivende Ingeniører (stålkonstruktioner), COWI Building East (facadeingeniører), Rambøll (vandbehandling), Jesper Kongshaug (lysdesign) og Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur (til og med dispositionsforslag)
Areal: 5.800 m2
Pris: 989 mio. kroner
Finansiering: Københavns Kommune 443 mio. kroner og Nordea-fonden 546 mio. kroner
Kapacitet: 380 badegæster
Åbning: 5. december 2026

Hun fremhæver samtidig husets rolle som samlingssted:

– Som Papirøens kulturelle hjørnesten er huset et samlingssted med vand og fællesskab som omdrejningspunkt, omfavnet af et offentligt havnebad. Huset er åbent for alle og skaber nye rammer for hverdagslivet i København, hvor fysisk og mental trivsel kan være en naturlig del af byens liv.

Ti bassiner inde og ude

Bassinerne er fordelt over flere etager.

I stueetagen ligger et 25-meterbassin, et undervisningsbassin og tre legebassiner. Herfra bliver der direkte adgang til havnen med bade- og dyppezone omkring en træbrygge med udsigt mod Skuespilhuset og Operaparken.

Læs også

Brancheprofiler i debat om byggeriets største udfordringer

På første etage ligger blandt andet Dalbassinet mellem de fem teglstubbe, hvor der kan svømmes under åben himmel året rundt. På samme etage ligger Onsen-bassinet, ligeledes under åben himmel og med udsigt over Københavns Havn.

Samlet får KAI kapacitet til 380 badegæster og rummer foruden de ti bassiner tre saunaer, en varm sten og et dampbad.

2,5 km boringer under byggeriet

En del af Nordea-fondens støtte er gået til bæredygtighedstiltag i byggeriet.

Blandt tiltagene er lodret jordpumpevarme. Anlægget består af ti boringer, der hver går 250 meter ned i undergrunden. Systemet skal året rundt sikre opvarmningen af de udendørs bassiner på første etage.

Fem teglstubbe præger det nye vandkulturhus på Papirøen og hviler på en let glaskonstruktion og er formet efter bassinerne nedenunder. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Nordea-fondens adm. direktør Henrik Lehmann Andersen ser potentiale for, at KAI kan blive et nyt københavnsk vartegn.

– KAI bliver på samme tid et folkeligt og et ikonisk sted på en af byens absolut bedste beliggenheder. KAI har potentiale til at blive et nyt vartegn for vores hovedstad og et sted, der medvirker til gode liv for byens borgere, siger han.

Begyndte med 160 ideer

Projektet har rødder tilbage til 2015, hvor Københavns Kommune afholdt en idékonkurrence om en ny kultur- og fritidsfacilitet på Papirøen.

Der kom 160 forslag fra københavnerne, og langt størstedelen indeholdt ønsker om en svømmefacilitet med plads til både ro og fordybelse samt et mødested for det lokale foreningsliv.

Læs også

Jagten på hovedstadens bedste arkitektur går ind

To år senere sendte kommunen en international arkitektkonkurrence i udbud. Kengo Kuma & Associates vandt konkurrencen og arbejdede sammen med Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur frem til og med dispositionsforslaget. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har efterfølgende været udførende arkitekter fra projektforslaget og frem til det færdige byggeri.

Relateret indhold