Folketinget har vedtaget en akutplan for elnettet.
Fremover skal Energinet prioritere mellem ansøgninger, så datacentre typisk vil ende bagerst i køen, og de vedvarende energiprojekter kan få en forlomme.
Helt kort betyder det, at projekterne opdeles i fire kategorier:
Folketinget vedtager akutplan for elnettet: Situationen er ”dybt alvorlig”
- Husholdninger og samfundskritiske funktioner.
- Transport, varme, industri og vedvarende energi projekter samt fangst og lagring af CO2.
- Batteriparker og andet energilagring.
- Store energiforbrugere som datacentre.
Der kan være undtagelser for nogle datacentre, hvis de er del af kritisk infrastruktur.
Projekterne kan desuden også prioriteres inden for kategorierne, så de mindre energitunge projekter kan afvikles hurtigere.
I Dansk Erhverv hilser de i første omgang planen velkommen, som de mener har positive takter.
Energinet vil ud af krisen: Fyrer direktøren
– Derfor er det positivt, at det nu står sort på hvidt i aftalen, at der skal sættes fart på udviklingen af nye netprodukter. Det kan give flere virksomheder mulighed for at komme på elnettet og samtidig gøre dem til en del af løsningen på den kapacitetskrise, vi står midt i, siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv.
For langsomt
Dansk Erhverv er dog langt fra fulde af roser.
De mener, at det er uacceptabelt, at industrien og byggebranchen har ventet på en plan siden marts – hvor krisen i Energinet endte i et stop for nye elnet-tilslutninger.
Undervejs i processen har der været stor juridisk usikkerhed om, hvorvidt der faktisk var den nødvendige lovhjemmel til at føre dele af planen ud i livet. Det burde være afklaret tidligere.
Energinet til modsvar: El-behovet er vokset hurtigere end forventet
– Det her handler ikke bare om regler og paragraffer – der er milliardinvesteringer og samfundets elektrificering på spil, siger Ulrich Bang.
Dansk Erhverv har desuden fortsat væsentlige bekymringer ved virksomhedernes rettigheder.
– Akutte problemer må ikke blive en blankocheck til permanente indgreb i virksomhedernes rettigheder. Virksomheder skal kunne stole på indgåede nettilslutnings-aftaler og allerede tildelt kapacitet. Ellers gør vi det mere risikabelt at investere i den elektrificering, Danmark har brug for, siger Ulrich Bang.
I Dansk Erhverv havde de derfor gerne set en solnedgangsklausul.
Tekniq: Mangler centrale brikker
I Tekniq efterspørger de klarhed over, hvordan der skal prioriteres fremover.
Kritikken rammer igen Energinet: Ikke brug for 10 år lange ventetider
– Fremtiden er elektrisk, og derfor er det helt afgørende, at vi får løsnet de knuder, vi selv har slået på elnettet. Det handler ikke mindst om at få klarhed over den måde, myndighederne vurderer “netvenlighed” på. Ellers risikerer vi, at bureaukrati spænder ben for de fleksible løsninger, som kan frigøre kapacitet i elnettet, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
De understreger desuden, at akutplanen ikke løser den egentlig udfordring med manglende kapaciteten – hvad Dansk Erhverv er enige i.
– Der mangler stadig centrale brikker for at løse kapacitetsproblemerne. Det handler i bund og grund om at åbne for flere fleksible løsninger som eksempelvis batterier og sikre bedre styring af dem. Elnettet er reelt kun fyldt op få timer om året, og i de perioder er fleksible batterianlæg en oplagt buffer til at løse den udfordring, siger Troels Blicher Danielsen.
