Folketinget vedtager akutplan for elnettet: Situationen er ”dybt alvorlig”

Med akutplanen erstattes det nuværende først-til-mølle-princip af en ny model, hvor Energinet og netvirksomhederne i højere grad får mulighed for at prioritere, hvem der får adgang til den begrænsede plads i elnettet.
De partier, der har stemt for lovforslaget, vil blive inviteret til de kommende drøftelser om udbygning af elnettet og Energiinfrastrukturplan 2035. Foto: Getty Images.

Lige nu er presset på elnettet så stort, at der flere steder ikke er plads til alle de projekter, der ønsker at blive tilsluttet.

Derfor blev et bredt flertal af Folketingets partier før sommeren enige om en akutplan for elnettet.

Den akutplan er netop blevet vedtaget i Folketinget af samme brede flertal, og dermed er de lovgivningsmæssige rammer for den nye prioriteringsmodel på plads.

Med akutplanen erstattes det nuværende først-til-mølle-princip af en ny model, hvor Energinet og netvirksomhederne i højere grad får mulighed for at prioritere, hvem der får adgang til den begrænsede plads i elnettet.

Læs også

Presset elnet rammer byggeriet – nu vil regeringen styre projektkøen

– Situationen i vores elnet er dybt alvorlig. Pladsen i elnettet er blevet en knap ressource, og det kan bremse både elektrificeringen og den grønne omstilling, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) og fortsætter:

– Med loven tager vi ansvar for at bruge den plads, vi har i elnettet, klogere og prioritere det, der er vigtigst for vores land.

Fakta: Akutplanens prioriteringsmodel

Med aftalen opdeles anmodninger om nettilslutning i fire kategorier, hvor anmodninger i kategori 1 prioriteres først.

Kategori 1: Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner

Omfatter almindelig forbrugsudvikling hos eksisterende kunder, nye husholdninger, mindre erhverv indenfor fx transport samt samfundskritiske funktioner som forsvar, sundhed og beredskab, herunder datacentre knyttet til samfundskritiske funktioner. Energinet og netvirksomhederne reserverer løbende kapacitet til denne kategori, og små kunder behandles løbende.

Kategori 2: Direkte elektrificering, VE, CCS, brint, PtX og øvrige projekter

Omfatter projekter, der bidrager til den grønne omstilling og samfundets elektrificering, og som ikke er omfattet af de øvrige kategorier. Det gælder bl.a. større tilslutninger til elektrificering af transport, varme, industri, VE-produktion, CCS, biogas samt brint- og PtX-projekter.

Kategori 3: Energilageranlæg

Omfatter energilageranlæg, herunder batterier og andre former for energilagring, samt energilagerkapacitet i samplacerede anlæg, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov.

Kategori 4: Visse store energiforbrugere

Kategorien vil som udgangspunkt omfatte datacentre, der typisk ikke er geografisk bundne og kan have et forbrugsmønster, som påvirker nettet negativt. Datacentre, der knytter sig til samfundskritiske funktioner, kan dog prioriteres under kategori 1.

Kilde: Aftale om akutplan for elnettet.

Fra politisk forståelse til politisk aftale

Oprindeligt var akutplanen for elnettet en politisk forståelse.

Men partierne bag er nu enige om, at situationens alvor kalder på, at forståelsen konverteres til en aftale.

Efter planen træder loven i kraft 12. oktober.

Herefter kan Energinet og netvirksomhederne administrere efter de nye regler, når der næste gang i efteråret skal fordeles kapacitet i elnettet.

Læs også

Akutplan for elnettet: ”Første skridt for at rette op på massiv udfordring”

De partier, der har stemt for lovforslaget, vil blive inviteret til de kommende drøftelser om udbygning af elnettet og Energiinfrastrukturplan 2035.

– Det her er kun første skridt i en genopretningsplan, der handler om at prioritere, bygge, optimere og gentænke vores elnet, siger Samira Nawa og fortsætter:

– Det ansvar har aftalepartierne taget på sig, og jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde om et grønt Danmark.

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti stemte som de eneste partier imod.

Relateret indhold