Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard, når den nuværende driftsaftale udløber ved udgangen af 2026.
Dermed skal der findes en ny operatør til det markante hotel- og konferencested ved Korsør, som samtidig står over for en ny fase efter branden i december sidste år.
Presset vokser på det københavnske hotelmarked – og investeringerne stiger
Comwell har drevet Klarskovgaard gennem en årrække, men hotellet passer ifølge koncernen ikke længere ind i den strategiske retning frem mod 2030. Den eksisterende aftale fortsætter uændret frem til 31. december 2026.
Ny operatør skal sætte retningen
Beslutningen falder sammen med genopbygningen efter branden, og ifølge Comwell giver tidspunktet mulighed for, at en ny operatør kan være med til at forme hotellets fremtidige profil.
Comwell Hotels vil frem mod 2030 koncentrere sig om at udvikle og udbygge sin hotelportefølje i en mere tydelig strategisk retning.
Nyt hotel på vej i København: 10.000 kvm og 233 værelser
– Comwell Klarskovgaard har været et særligt sted for os i mange år, og vi er stolte af de oplevelser, vi sammen med medarbejderne har skabt for gæster og kunder, siger CEO Peter Schelde, Comwell Hotels.
– Når vi har valgt ikke at forlænge aftalen, handler det om at give plads til en ny operatør i forlængelse af genopbygningen efter branden i december sidste år, samtidig med at vi holder fokus på vores langsigtede strategiske retning, tilføjer han.
