Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.
UDBUD
Nærum, Renovering af brugsvand- og varmerør samt renovering af kloakledninger
Projektet omfatter i alt 310 boliger beliggende på adresserne Nærumvænge 1–95 og 14–176 samt Fyrrevejen 1–79 og 6–70, 2850 Nærum. Sagen indeholder i overordnede træk: kloakrenovering og belægningsarbejder, genetablering af udestuer og belægning efter rørarbejder og udskiftning af varmeanlæg.
København, udbud med forhandling
Udbuddet vedrører en kontrakt om en hovedentreprise for anlægs- og rørarbejde, herunder håndtering af smede-, muffe- og montagearbejde for I/S Vestforbrænding i forbindelse med etablering af en ny lavtemperatur transmissionsledning.
Ugens udbud: 213 almene boliger i København og 1.940 m2 byggeri i Hvidovre
Rebild, udbud af slidlag
Entreprisen omfatter belægningsarbejder på veje og stier i Rebild Kommune. Arbejderne forventes udført i perioden fra den 24. august til den 16. oktober 2026 og omfatter blandt andet udlægning af ca. 144.000 m2 varmblandet asfalt, højderegulering af dæksler og brønde samt fjernelse og etablering af fartdæmpende foranstaltninger.
Danmark, dynamisk indkøbssystem
Det dynamiske indkøbssystem anvendes til tilbudsindhentning på aftaler, hvor rådgiveren skal stille medarbejdere til rådighed for Vejdirektoratet til gennemførelse af opgaver på et af Vejdirektoratets tjenestesteder. Udbuddet omfatter arbejdsmiljøkoordinering.
