Lilleskolen i folkeskolen. Således kan man læse på valgplakaterne, der hænger rundt omkring i bybilledet. Forslaget går konkret ud på at de kommende klassetrin fra 0., 1., 2. og 3. klasse kun skal rumme 14 børn. Håbet er, at det vil give mere ro og faglig opmærksomhed til det enkelte barn, til glæde for både børn og lærere.
Men hvor langt er vi fra de 14 børn? Det kommer selvfølgelig an på, hvor i landet man befinder sig, men i Aarhus og København var der i gennemsnit 22 og 22,8 elever pr. skoleklasse i 2024. Ser vi på Ishøj Kommune, har man en kedelig rekord med 24,4 elever i kommunens børnehaveklasser. Det vil sige, at der i nogle befolkningstunge kommuner er mellem 30 og 40 % for mange elever i klassen set i lyset af det nye politiske forslag fra Socialdemokratiet.
Jobmangel: Regeringens store satsning er stadig ikke slået igennem
Det leder frem til en åbenlys udfordring: Hvor skal man placere de mange nye klasser? Det er tvivlsomt, at en skole i Ishøj Kommune fra den ene dag til den anden kan indrette sig ud af behovet for nye klasselokaler.
60.000 nye borgere i hovedstaden
I København, hvor de 22,8 elever pr. skoleklasse i sig selv vil skabe logistiske komplikationer, vil udfordringen kun vokse i takt med befolkningstilvæksten. Der er en forventning om, at hovedstaden vil vokse med knap 60.000 nye borgere, hvilket igen vil sætte et endnu større pres på klasselokalerne. Folkeskolens bygningsmasse er simpelthen ikke gearet til at håndtere kombinationen af flere elever i mindre klasser.
Det helt store spørgsmål bliver derfor, om vi skal se ind i en større omstrukturering af folkeskolens bygningsmasse. Det kan blive en midlertidig Sisyfos-prøvelse, hvor udbygninger og ombygninger lægger yderligere pres på skolernes i forvejen sparsomme kvadratmeter.
Til en ny regering: Fem veje, der styrker dansk byggeri
Vi bliver derfor nødt til at revurdere, hvordan vi indretter fremtidens folkeskole. For det er ikke sikkert, at vi kan transformere og udbygge os ud af de problemer, der ligger foran os.
Fleksible fremfor låste kvadratmeter
Løsningen kan være at tænke i mere fleksible kvadratmeter, der fra begyndelsen er designet til at kunne tilpasses og omformes efter skiftende behov, hvad enten det drejer sig om flere eller færre elever eller nye undervisningsformer.
For lige nu ser vi ind i en politisk kampplads, hvor antallet af elever i klasserne skal reduceres. Men hvordan ser elevtallet ud om 5, 10 eller 20 år? Det er der ingen, der ved, og de politiske vinde kan være omskiftelige.
”Ret til realkreditlån”: Venstre vil gøre det nemmere at købe og bygge boliger på landet
Derfor er vi er nødt til at løse de forestående udfordringer med løsninger, der ikke er fastlåste, men derimod foranderlige og fleksible. Det vil være det rentable og fremtidssikre valg samtidig med at det kan hjælpe beslutningstagere med at realisere politiske ambitioner, fremfor at det ender på den politiske mødding som tørt valgflæsk.
