Så sent som i sidste uge offentliggjorde XPartners, at de opkøber Graa Arkitekter.
Nu er den nordiske ingeniør-konsulentkoncern XPartners atter på opkøb.
Det sker med opkøbet af den danske ingeniørkonsulent All-Energy.
All-Energy havde i 24/25 en omsætning på 11 mio. kroner og er specialiseret i funktionel sikkerhedsledelse, automations- og styresystemer, procesoptimering, CE-mærkning, risikovurderinger og teknisk projektledelse.
XPartners opkøber odenseansk arkitekt
– All-Energy har opbygget en stærk position inden for funktionel sikkerhed og automation i attraktive og voksende segmenter, siger adm. direktør i XPartners Danmark, Rasmus Ødum, og fortsætter:
– Deres specialiserede kompetencer inden for styresystemer, regulatorisk efterlevelse og energirelateret ingeniørvirksomhed komplementerer vores eksisterende danske platform godt og tilføjer ekspertise i segmenter, hvor vi ser en klar langsigtet efterspørgsel.
Også hos All-Energy er der begejstring at spore.
– At blive en del af XPartners åbner op for reelle muligheder for at udvikle vores kompetencer sammen med andre stærke specialistteams, siger Thomas Ovens, direktør og partner hos All-Energy, og fortsætter:
– Vi får adgang til et bredere netværk, nye kompetencer og en platform, der giver os mulighed for at skabe endnu mere værdi for vores kunder.
2,4 mia. kroner
XPartners er en nordisk konsulentkoncern med over 1.800 specialister inden for infrastruktur, byggeri, energi og miljø.
Xpartners laver andet opkøb på en uge
Opkøbet af All-Energy er XPartners fjerde danske opkøb i år, idet konsulentkoncernen tidligere i år har købt Graa Arkitekter, Value Engineering og Adding Engineering.
XPartners består af over 50 partnerdrevne virksomheder og har en forventet årlig omsætning på 2,4 mia. kroner.
