En ny skole er på vej i Hejnsvig i Billund Kommune, og det blev i går markeret med et rejsegilde.
Det bliver dog ikke hvilken som helst skole, lyder det fra partner og arkitekt ved totalrådgiver Pluskontoret Arkitekter Brita Hjuler.
Vinderen er fundet til nyt campus i Aalborg: ”Et vartegn for faglig stolthed”
– Vi bygger ikke en skole med 10 ens klasserum, men et læringsmiljø med steder til samling, til fordybelse, til leg og værkstedsmiljøer. For alle børn er forskellige, og lærer forskelligt, siger Brita Hjuler og fortsætter:
– Nogle vil trives med at lege læring ind, andre lærer med kroppen gennem bevægelse eller gennem handlekraft i projekter, mens andre lærer på andre måder.
Og det tager byggeriet angiveligt højde for med sin stjerneform og fem arme, der skal give plads til fordybelse, eksperimenter og fællesskab.
Nyt læringscenter på havn skydes i gang
Skolen kommer med sine 3400 m2 til at rumme omkring 200 elever og forventes at stå klar i efteråret 2026.
Byggeriet udføres som fagentreprise, og ifølge Smart/Hubexo løber byggeprojektet op i 80 mio. kroner.
