Hele ejendomsbranchen forventede eller frygtede et betydeligt skifte på markedet for kontorarealer.
Når virksomhederne kunne fortsætte deres arbejde uden de fysiske kontorrammer – plus en besparelse var mulig for virksomhederne og medarbejderne i høj grad var begejstrede for friheden – måtte markedets behov for kontorarealer skrumpe.
Men det har ikke været tilfældet, ifølge ejendomsmægleren Colliers.
– Fire år senere er det nærliggende at konkludere, at bekymringen var ubegrundet. Medarbejderne er i vidt omfang vendt tilbage til kontoret – enten af lyst eller som følge af tilpasset hjemmearbejdspolitik, siger Martin Østengaard, Director & Head of Office Leasing hos Colliers.
Mangel på kontorfaciliteter: Over 13.000 m2 på vej i Aarhus
Derudover har mange virksomheder måttet erfare, at hjemmearbejdsdage af op til ikke giver særlig meget mere plads på kontoret. Når visse arbejdsdage kræver fuld bemanding på kontoret, vedbliver behovet for den samme mængde kontorarealer.
Og så er kravene til kontorets faciliteter også høj:
– Samlet set forventer vi ikke, at behovet for kontorarealer bliver væsentligt lavere på længere sigt. I dag anvendes der flere kvadratmeter på at skabe attraktive rammer for medarbejderne med blandt andet breakout-områder, sociale zoner og faciliteter, der skal understøtte trivsel, fastholdelse og rekruttering, siger Martin Østengaard.
Bevægelse mod hjemmearbejde
Novo Nordisk, Nykredit, Google, JPMorgan og Amazon er blandt den lange række af virksomheder, der har vendt sig mod hjemmearbejde.
De kalder arbejdsstyrken tilbage til kontorerne.
– Vi oplever en bevægelse, hvor flere virksomheder ønsker deres medarbejdere mere fysisk til stede på kontoret. Ikke fordi fleksibiliteten forsvinder, men fordi de kan se, at kultur, innovation og samarbejde fungerer bedre, når medarbejderne mødes, siger Martin Østengaard.
Arkitekter vil reducere unødigt spild, når kontorer ombygges
Mange virksomheder genovervejer altså deres kontorstrategi, mener Colliers.
Det er potentielt mere for arbejdspladsen at hente på innovation og kultur ved at fastholde ideen om, at medarbejderne skal møde op på kontoret. Og derfor er Colliers ikke helt overbeviste om, at behovet for kontorarealer skrumper på markedet på længere sigt.
