Det sønderjyske entreprenørfirma Bo Michelsen har vundet totalentreprisen på opførelsen af et nyt boligbyggeri på Stegholt i den sydlige del af Aabenraa.
Projektet omfatter i alt 70 boliger og gennemføres som en samlet totalentreprise med ansvar for både projektering og udførelse.
Byggeriet består af 56 almene familieboliger for BoligSyd og 14 private boliger for KLT Projekter.
Parterne bag stort byggeprojekt i Brøndby etablerer selskab
Bebyggelsen opføres som etagebyggeri i 3–5 etager fordelt på to bygningskroppe og rummer et samlet boligareal på ca. 7.300 m2.
Et projekt, der passer godt
Med på projektet har Bo Michelsen Zeni Arkitekter med kontor i Aabenraa og Rambøll som ingeniørrådgiver.
– Stegholt er et projekt, der passer godt til vores måde at arbejde med totalentrepriser på, siger Jeppe Markmann Olesen, direktør i Bo Michelsen, og fortsætter:
– Det er et byggeri med klare rammer, en tydelig organisering og et fælles fokus på kvalitet i både projektering og udførelse. Vi ser frem til et tæt og tillidsbaseret samarbejde med bygherre og rådgivere gennem hele processen – fra de første drøftelser til det færdige byggeri.
43 familieboliger på vej i Aarhus’ største byudviklingsområde
Nedbrydning af den eksisterende bebyggelse forventes igangsat i løbet af foråret, hvorefter selve opførelsen af de nye boliger på Stegholt planlægges påbegyndt omkring sommeren 2026.
