Kæmpe byudviklingsprojekt i Aalborg når milepæl – 919 boliger klar

Stigsborg er navnet på den nye bydel, der er ved at blive skabt ud af et industriområde i Nørresundby.
Stigsparken anses som et vigtig og stort skridt i omdannelsen af Stigsborg fra industriområde til en bydel med grøn natur og liv ved fjorden.

På Limfjordens solside i Nørresundby ligger et stort industriområde under voldsom forvandling.

Området skal frem mod 2045 forvandles til en bydel ved navn Stigsborg. Og sammen med cirka 4.000 boliger og 7.500 beboere skal der være skoler, legepladser, grønne byrum og fællesskab.

Stigsborg er langt fra færdig. Men byudviklingsprojektet når en stor milepæl.

919 boliger står klar på Teglgården i Stigsborg. Det betyder, at halvdelen af første etage af byggeprojektet, hvor hele 2.000 boliger skal bygges, står klar nu.

Læs også

Ny bydel tager fart: Her vil man kunne leve hele livet

– Stigsborg er et mønstereksempel på, hvad vi kan opnå, når rigtig mange forskellige private og offentlige aktører udvikler Aalborg Kommune sammen, siger borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen, og fortsætter:

– Vi skaber en bydel med en fantastisk cocktail af børnelatter og ældres livserfaring blandt andet med vuggestue, børnehave og skole i Huset Stigsborg og familieboliger og plejehjem i Generationernes Karré. Selvom vi kun er halvvejs i første etape, står vi i dag med en bydel, der allerede føles etableret, og som er fuld af liv.

Stigsborg
Stigsparken er et af de grønne områder, som Stigborg vil etablere i den nye bydel.

Første etape er organiseret som et offentligt-privat samarbejde mellem Aalborg Kommune, PFA Pension og A. Enggaard under udviklingsselskabet Stigsborg P/S.

Hele området udvikles ud fra en samlet og bindende udviklingsplan med høje krav til arkitektur, bæredygtighed og byliv.

Stor tilfredshed blandt beboere

795 mennesker er allerede rykket ind i boligerne på Teglgården og har besvaret en beboerundersøgelsen, der snart offentliggøres på Stigsborgs hjemmeside.

I undersøgelsen fremgår det blandt andet, at flere end hver tredje er flyttet til Stigsborg fra Aalborg på den anden side af fjorden, og at lige knap 80 procent erklærer sig delvist enige eller enige i, at de tror på, at Stigsborg vil udvikle sig positivt.

Det er ser adm. direktør i Stigsborg P/S Anton Hessellund som en vigtig og god udvikling for projektet.

Huset Stigsborg med en ny folkeskole, børnehave, vuggestue og bydelshus åbnede i august 2025. Selve skolen forventes på sigt at være omdrejningspunkt for hele 1.000 elevers hverdag. 

– Vi er tidligt på plads med mange af bydelens fundamentale elementer som for eksempel skole, park, torve og pladser, og det kan vi virkelig mærke på interessen fra både potentielle beboere og investorer, siger han og fortsætter:

Læs også

16.000 kvm ny skole og bydelshus samler Stigsborg

– Det er rigtig godt, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet.

Det allernyeste fra Stigborg er, at bydelens to nye dagligvarebutikker er i fuld gang med at komme på benene. Og Nørresundby Boligselskabs Generationernes Karré med både plejehjem og almene familieboliger er også ved at tage form.

Relateret indhold