Jeudan fortsætter: Samlede investeringer stiger til 37 milliarder

Ejendomme til en værdi af 820 millioner kroner er det nyeste køb af Danmarks største service- og ejendomsvirksomhed.
Dampfærgevej 26 og Dampfærgevej 28 er kontorarealer i Søndre Frihavn. Foto: Jeudan.

Tre bygninger med centrale placeringer i København skifter ejer.

Det handler om to unge bygninger på Dampfærgevej 26 og Dampfærgevej 28 i København Ø. Og en bolig- og erhvervsejendom på Dronningens Tværgade 9 i København K, der er over 200 år gammel.

PFA Pension er den nu snart forhenværende ejer, som sælger boligerne til en samlet værdi på 820 millioner kroner per 1. december.

Køberen er Danmarks største service- og ejendomsvirksomhed, Jeudan.

Læs også

Sampension erhverver ny boligejendom med 154 lejeboliger

– Efter en periode med begrænsede investeringsmuligheder er vi tilfredse med at kunne foretage nye ejendomskøb indenfor vores geografiske fokusområde København, udtaler administrerende direktør Per W. Hallgren i Jeudan A/S og fortsætter:

– God beliggenhed og adgang til Metro og S-tog, fleksible lejevilkår og services som bistroordning og parkering står højt på kundernes ønskeliste og med ejendommene på Dampfærgevej, kan vi tilbyde endnu flere kunder netop det i det nordlige København.

Udbygger deres samlende investering

Jeudan har allerede nu en bemærkelsesværdig stærk tilstedeværelse i København.

Alene i Søndre Frihavn, hvor Dampfærgevej 26 og Dampfærgevej 28 er placeret, har ejendomsvirksomheden hele 90.000 kvadratmeter erhvervsarealer – foruden cirka 1.000 parkeringspladser.

På Dronningens Tværgade i København K ligger Jeudan også tungt som ejer af de dyre mursten. Her ejer de nummer 4, 7, 8 og 14.

Læs også

FB Gruppen opruster på erhvervslejemål med nyoprettet stilling

Tidligere på året købte de Sankt Annæ Plads 3 og Bredgade 73 for lidt over 200 millioner.

De mange ejendomsinvestering får Jeudan op på 37 milliarder kroner i samlet ejendomsinvesteringer. Og har med omkring en million kvadratmeter at gøre.

– Vi ser frem til at byde nye kunder velkommen til Jeudan, og til at kunne tilbyde endnu flere virksomheder de services, der giver dem mulighed for at fokusere på det, de er bedst til – at drive deres virksomhed, siger Per W. Hallgren.

Relateret indhold