Fredag formiddag præsenterede regeringen forslaget til finansloven for næste år.
Bl.a. nedsættes elafgiften til EU’s minimum i 2026 og 2027, hvilket vil koste i alt 14 mia. kroner.
Ifølge Dansk Industri (DI) er initiativet ét blandt flere godt i udspillet:
– Det er godt, at man sænker elafgiften til et minimum. Elektrificeringen er en central del af den grønne omstilling, og lavere afgifter vil gøre det mere tilgængeligt for både borgere og virksomheder, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
Finanslov: Klimatilpasning styrkes, men hvad med energinettet?
Nedsættelsen af elafgiften bliver også modtaget positivt fra forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen:
– Elafgiften er en gammeldags bremseklods for den grønne omstilling. Når strømmen i dag i høj grad er grøn, giver det ingen mening at lægge ekstra afgifter på. Regeringens forslag gavner både klimaet og den enkelte dansker. Det er grøn fornuft og social retfærdighed, siger Claus Jensen.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer
Selvom beskæftigelsen er høj, og dansk økonomi står stærkt, vurderer Dansk Metal, at finanslovsforslaget er godt afstemt med den aktuelle økonomiske situation.
– Den danske økonomi er ikke i risiko for overophedning. Manglen på arbejdskraft er faldet, og reallønsstigningerne er på vej mod et mere normalt leje. Derfor er det klogt at holde aktiviteten oppe – især når usikkerheden i verden er stor, siger Claus Jensen.
Arbejdsudbud, produktivitet og konkurrenceevne
Ligeledes glæder SMVdanmarks adm. direktør, Jakob Brandt, sig over, at elafgiften lettes, men han påpeger også ”klare huller i osten”:
– Der er mange gode takter, men med risiko for at være ham den trælse, der ødelægger festen, så savner vi mere fokus på alt det kedelige: Arbejdsudbud, produktivitet og konkurrenceevne. Det er det, der gør, at vi også har råd til at holde den næste fest.
Stabilitet i en usikker tid – men alvorlige advarselslamper blinker
Dernæst er han bekymret for, at regeringen lægger op til at sløjfe SMV:Digital, som er en ordning, der har hjulpet tusindvis af små virksomheder med at automatisere opgaver og styrke digitaliseringen, siger han:
– Hvis vi vil sikre et stærkt erhvervsliv og et robust velfærdssamfund på længere sigt, kræver det reformer, der nedbringer bureaukratiet, skaffer flere hænder på arbejdsmarkedet og styrker virksomhedernes vækstmuligheder. Vi håber derfor, at regeringens store økonomiske plan til efteråret vil tage fat om de udfordringer, som finanslovsforslaget i dag ikke adresserer.
Boligpolitisk zigzagkurs er farlig for København
I udspillet afsætter derudover en ramme for kystbeskyttelse på 245 mio. kroner i 2026, ligesom regeringen vil prioritere 1 mia. kroner til at videreføre den grønne investeringsordning med henblik på at understøtte grønne produktionsarbejdspladser.
