Boligkontoret Danmark har modtaget 2,8 mio. kroner i støtte fra Nordea-fonden og 530.000 kroner fra Nykredits Fond til udviklingen af et nyt treårigt projekt.
Målet er at finde fremtidens foreningsstruktur og -kultur, som kan bygge bro mellem de frivillige kræfters behov for mere fleksible, ad hoc-baserede og interessedrevne engagementer og de formelle foreningsrammer.

Første boliger på vej: Vil omdanne industripark til boligområde med 1.100 boliger
Projektet tager fat i en velkendt udfordring: Rekrutteringsvanskeligheder til bestyrelser i almene boligorganisationer, en snæver repræsentativitet blandt de beboervalgte og vigende deltagelse i beboermøder flere steder:
– Beboerdemokratiet er grundkernen i vores almene boform, men vi står med et stigende demokratisk underskud. Den flotte fondsbevilling giver os mulighed for at afprøve helt nye deltagelsesformer, der kan styrke både demokratiet og fællesskabet.
– Det er vigtigt – ikke kun for os, men for alle foreningsbaserede organisationer, som vi har så mange af i Danmark, siger Karina Lauridsen, direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark.
Forsøg i fem forskellige boligselskaber
Over tre år vil projektet gennemføre forsøg med henholdsvis beboerpaneler og interessegrupper i fem forskellige boligselskaber:
Østerbo i Vejle, Brabrand Boligforening, Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg, Lillerød Boligforening og Nakskov Almene Boligselskab.

Planer om enorm havvindmøllepark får rygstød fra regeringen
Målet er at skabe modeller, som andre boligorganisationer – og foreningsfællesskaber generelt – kan lade sig inspirere af:
– Vi er meget taknemmelige for de boligorganisationer, som vil være med til at eksperimentere med forskellige spændende demokratiske deltagelsesformer i boligafdelingerne. Vi er netop nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det er, vi inviterer beboerne ind til i vores traditionelle organisering, for at kunne føre demokratisk nytænkning ud i livet, siger Karina Lauridsen.