I takt med stigende krav til klimavenlighed og ressourceeffektivitet bliver transformation af eksisterende industribygninger en mere attraktiv løsning. At genbruge eksisterende strukturer kan nemlig spare både materialer og økonomiske ressourcer – men det kræver en grundig vurdering af bygningens potentiale.
– Hvis man har en bygning, hvor kvaliteten gør det nemt at genbruge den, så er det naturligvis en fordel at arbejde med det eksisterende i stedet for at starte forfra. Det handler dog om, hvor mange lag der skal fjernes, før bygningen er brugbar til et nyt formål, fortæller Peter Stigaard, der er arkitekt i AFRY’s byggetekniske afdeling.
Tidligere har arkitekter og ingeniører haft større frihed til at vælge mellem at renovere eller bygge nyt. Men i de seneste 5-10 år er udviklingen skiftet markant, og der ses en øget interesse for at bevare og upcycle eksisterende bygninger – ikke mindst på grund af strammere lovgivning og et voksende fokus på miljø og genanvendelse.
– Bygninger er traditionelt opført til at stå i 50-100 år – nogle endda længere. Ved at genbruge skallen og strukturen kan man skabe noget, der i praksis fremstår som en ny bygning, uanset om det er til industri, produktion eller noget helt tredje. Det betyder både økonomiske besparelser og en gevinst for miljøet, forklarer Peter Stigaard.
At omdanne en bygning til et nyt formål – en proces kendt som retrofit – kan dog også være en kompleks og omkostningstung proces.
– Hvis en eksisterende bygning har en etagehøjde på tre meter, og behovet er fire meter, er det ikke muligt bare at løfte bygningen. Så opstår spørgsmålet: Kan bygningen overhovedet bruges, eller skal man finde en ny? Tidligere var det relativt billigt at rive ned og bygge nyt, men i dag er det en væsentlig økonomisk post, siger Peter Stigaard.
Et konkret eksempel er en dansk bioteknologisk virksomheds forsøg på at etablere et nyt produktionsanlæg i en eksisterende bygning. Bygningen var dog for smal, hvilket krævede omfattende ombygning af tre etager og installation af et nyt tørresystem. Udfordringer med lokalplaner og højdebegrænsninger gjorde, at projektet til sidst blev opgivet – og i stedet overvejes en ny bygning.
Der skal være en historie bag beslutningen
Økonomi er ofte den afgørende faktor, når virksomheder vælger mellem renovering og nybyggeri.
– Alt står og falder med økonomien, pointerer Mogens Mortensgaard, der er projekt- og markedschef i AFRY’s afdeling Industry Buildings og chef for byggeledere i selvsamme afdeling.
– Jeg tror dog, vi vil se et skift i tankegangen, hvor flere vælger at transformere eksisterende bygninger. De nye LCA-krav vil også skubbe udviklingen i den retning. Men økonomien vil fortsat være styrende.
Peter Stigaard peger på, at det styrker virksomheders grønne profiler at vælge genbrug og upcycling:
– Der skal være en historie bag beslutningen – en fortælling om, at man har genbrugt materialer og reduceret CO₂-aftryk. Det kan være en stærk faktor for virksomheder, der ønsker at fremme deres grønne profil.
– Vi ser stigende krav og et øget fokus på storytelling. Når virksomheder kan formidle, at de gør noget godt for miljøet, skaber det en positiv fortælling, der styrker deres bæredygtige profil. I sidste ende hænger alt sammen, supplerer Mogens Mortensgaard.
Alle virksomheder har et incitament
At genanvende og transformere eksisterende industribygninger fremfor at bygge nyt er en løsning, der kan være relevant for stort set alle typer industrivirksomheder og producenter. Uanset om der er tale om lagerfaciliteter, kontorbygninger eller produktionshaller, afhænger mulighederne af bygningens tilstand og anvendelighed.
– Næsten alle industrier kan have gavn af transformation, så længe bygningen er egnet til formålet. Et lager kræver volumen og åbne rum, mens et kontor skal have tilstrækkelig plads og dagslys. Alle virksomheder har et incitament til at overveje transformation – særligt hvis man kan udvide eller optimere eksisterende bygninger frem for at bygge nyt, forklarer Mogens Mortensgaard.
Der er dog også begrænsninger. Bygninger i meget dårlig stand kan være for dyre at renovere, og en grundig vurdering af bygningens konstruktion og levetid er afgørende for, om det giver mening at investere i en transformation.
– Man skal se på helheden: Konstruktionen, levetiden og de økonomiske aspekter som afskrivningsperiode og cost-benefit. Det er en kompleks proces, hvor arkitekter og ingeniører må analysere mulighederne nøje, tilføjer Peter Stigaard.
Besparelse på op til 80 %
Flere virksomheder har allerede haft succes med at renovere og tilpasse eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt. Mogens Mortensgaard fortæller om et projekt, hvor der oprindeligt var planer om at opføre et nyt tørretårn til en industrivirksomhed:
– Man troede, at en nybygning var nødvendig, men i stedet blev den eksisterende struktur optimeret og energioptimeret. Ved at vælge transformation frem for nybyg sparede virksomheden op mod 60-80 % af omkostningerne. Det blev aldrig et nyt, lækkert tårn, men løsningen fungerede, og investeringen endte på omkring 20-40 % af den oprindelige forventede udgift.
Flere store industri- og fødevarevirksomheder undersøger nu mulighederne for transformation fremfor nybyggeri. Især renoveringsprojekter, hvor moderne bygninger integreres med eksisterende produktionsfaciliteter fra 1960’erne og 1970’erne, er populære løsninger.
Men der er også udfordringer forbundet med dette. Jo ældre en bygning er, desto større er risikoen for forurening fra materialer som bly og PCB. Det betyder, at en grundig miljøanalyse er nødvendig for at vurdere, om en bygning er egnet til transformation.
– Det kan være en omkostningstung affære at fjerne PCB fra f.eks. fuger. Men hvis det håndteres korrekt, kan man ende med en bygning, der er fuldt optimeret og klar til fremtidens behov, forklarer Peter Stigaard.
Krav til ventilation og luftskifte udfordrer
At transformere en eksisterende industribygning i stedet for at bygge nyt kan være en klimavenlig og økonomisk fordelagtig løsning. Men det medfører også en række ingeniørmæssige udfordringer, som kræver grundige analyser og tilpasninger.
– Når vi arbejder med en eksisterende bygning, skal vi verificere, om konstruktionerne lever op til de nye krav – både i forhold til bæreevne, brandforhold og installationer, fortæller Mogens Mortensgaard.
Gamle bygninger er ofte designet efter tidligere tiders standarder, hvilket kan skabe begrænsninger. Eksempelvis er konstruktions- og brandkrav i dag ofte mere omfattende end dem, der var gældende, da bygningen blev opført. En bygning fra 1990’erne kan have en iboende sikkerhedsfaktor, men med nutidens skærpede krav kan det være nødvendigt med væsentlige forstærkninger.
En af de største udfordringer er de stigende krav til ventilation og luftskifte. I mange tilfælde kan eksisterende ventilationsanlæg ikke genbruges, og bygninger, der tidligere fungerede fint som produktionshaller eller lagre, kan have svært ved at opfylde moderne krav til f.eks. kontormiljøer.
– Vi ser ofte, at de nødvendige ventilationskrav er fire gange højere, end det eksisterende anlæg kan håndtere. Det kan gøre det svært at opretholde en stabil temperatur, og man risikerer, at kontoret bliver for varmt om sommeren og for koldt om vinteren. Her skal vi tænke i løsninger som varmepumper og andre energivenlige installationer, forklarer Peter Stigaard.
Forsikringsselskaber foretrækker nye materialer
En anden kompleks udfordring er brugen af genbrugsmaterialer. Selvom genbrug af mursten, træ og vinduer er en klimavenlig løsning, er det ofte en udfordring at forsikre bygningen, hvis materialerne ikke lever op til nutidens standarder.
– Hvis vi vil genbruge materialer fra en gammel bygning, er det bygherren, der står med risikoen. Forsikringsselskaber foretrækker nye byggematerialer, da de kender deres egenskaber og holdbarhed. Gamle mursten kan for eksempel trække salte, hvilket kan give problemer på sigt. Det kan derfor blive dyrere at være miljørigtig, hvis man ikke får de rette forsikringsordninger, pointerer Mogens Mortensgaard.
Som rådgivere præsenterer ingeniørerne ofte begge scenarier – genbrug eller nye materialer – og det er op til bygherren at vælge den bedste løsning ud fra både økonomiske og forsikringsmæssige hensyn.
Arkitektens balance mellem æstetik og funktion
Når en industribygning transformeres, er det ikke kun en teknisk opgave – det er også en arkitektonisk og æstetisk balancegang mellem fortid og nutid. Ifølge Peter Stigaard rummer ældre bygninger en særlig sjæl, som det er værd at bevare:
– Bygninger har en historie, der kan ses i deres detaljer – trapper, vinduer og materialer fortæller om en anden tid. Når vi arbejder med transformation, handler det ikke kun om at tilpasse til nye funktioner, men også om at bygge videre på en tradition og bevare den oprindelige arkitektoniske kvalitet.
Et godt eksempel er det gamle Carlsberg-område i København, hvor industribygninger er blevet omdannet til moderne kontorer, samtidig med at de historiske elementer er bevaret. Også den gamle kornsilo i Nordhavn – i dag kendt som The Silo – er blevet forvandlet til boliger, hvor den oprindelige rå struktur stadig er en del af bygningens identitet. En af de største udfordringer ved at transformere industribygninger er at finde den rette balance mellem funktionalitet, æstetik og økonomi:
– Selvfølgelig kan vi gøre en bygning smukkere ved at genskabe detaljer fra 1920’erne, men hvis vi kan opnå næsten det samme udtryk med en mere økonomisk løsning, giver det ofte mere mening, forklarer Peter Stigaard.
Transformation handler derfor ikke kun om at bevare en bygnings historie, men også om at træffe de rette valg – både æstetisk og økonomisk – for at skabe en løsning, der fungerer i dag, men som stadig respekterer fortiden.
