ACT Architects henter brancheprofil: “Brandet får en endnu mere central rolle” 

Efter tre år med vækst og konsolidering rykker københavnske ACT Architects nu ind i næste fase af udviklingen med ansættelse af Anne Aksglæde.
Anne Aksglæde
Med ansættelsen af Anne Aksglæde som Chief Brand Officer sætter ACT nu ekstra fokus på at definere den strategiske retning og samle fortællingen om tegnestuens brand, kultur og ambitioner for dens udvikling.

Anne Aksglæde, der tidligere har været CMO (Cheif Marketing Officer) i Aart samt kommunikationsdirektør og del af landeledelsen i Sweco i Danmark, træder ind i toppen af tegnestuen ACT Architects som ny Chief Brand Officer og bliver del af ledelsen.

– Jeg har fulgt ACT tæt siden begyndelsen og har altid følt en stærk genklang i både tegnestuens værdier og æstetik – noget, der virkelig lever og ånder i det daglige arbejde.

Læs også

Kasper Guldager i front for nyt selskab med fuldt fokus på transformation

– Jeg ser frem til at bygge videre på det fundament, der allerede står stærkt, og samtidig skærpe den strategiske retning, så ACT’s brand står endnu tydeligere – både internt og i markedet.

– Det handler ikke om at opfinde noget nyt, men om at forfine, forstærke og samle fortællingen om, hvem ACT er, og hvad vi står, siger Anne Aksglæde.

Skærper sin position i markedet

I sit nyligt offentliggjorte årsregnskab realiserende ACT Architects en bruttofortjeneste på ca. 19,6 mio. kroner. Resultatet før skat lander på 4,1 mio. kroner mod 3,2 mio. kroner i 2023. Overskudsgraden i selskabet lød på 14,9 % for året.

– Der er ingen tvivl om, at Anne kommer med en stærk faglighed og bliver en vigtig drivkraft på et område, der er afgørende for ACT’s videre udvikling, fortæller Mikkel Westfall, founding partner i ACT Architects.

Læs også

Ung tegnestue styrker bundlinjen: ”Vi har ikke faste vækstmål”

– Vi står et sted, hvor vi både konsoliderer og skærper vores position i markedet – og her får brandet en endnu mere central rolle. Med sin strategiske forståelse og sit skarpe blik for branding er Anne den helt rigtige til at samle og tydeliggøre ACT’s fortælling. Hun bidrager med den kvalitet og sparring, vi lægger allermest vægt på, og jeg er sikker på, at hun bliver en værdifuld sparringspartner for os alle i det daglige, tilføjer han.

Relateret indhold