Stor københavnsk tegnestue åbner kontor på Fyn

For at være tættere på projekter og bygherrer åbner PLH kontor i Odense.
Udsigt over et åbent kontorlandskab.
På tegnestuen i København tæller virksomheden over 250 arkitekter, designere, bygningskonstruktører, modelbyggere, kommunikatører, visualiserings- og bæredygtighedsspecialister. Foto: PLH.

Som arkitekter og designere står PLH bl.a. bag GF Forsikrings nye hovedsæde i Odense, Hospice Sydfyn i Svendborg, Odense Letbane, Odense Skøjtehal, DSB-faciliteter og DLG’s hovedkontor i Fredericia.

For at være tættere på projekter og bygherrer åbner virksomheden derfor nu kontor i Odense.

Læs også

Ny partner hos Friis & Moltke Architects

– Vores arbejde slutter ikke ved tegnebordet. Det slutter, når en bygning, transformation eller en indretningsopgave er afleveret. Med flere fynske projekter giver det mening med lokal forankring for at være tættere på bygherrer, entreprenører og samarbejdspartnere – og vi vil lettere kunne færdes på vores aktuelle byggepladser her, siger Jesper Spager, der er Project Director hos PLH.

Starter ydmygt – med store ambitioner

Sammen med Sabine Kjærulff kommer han til at drive PLH Odense, der allerede rummer fire øvrige kollegaer:

– Vi starter ydmygt – men med store ambitioner, siger Sabine Kjærulff, der er ansvarlig for PLH’s business development i Syddanmark.

Læs også

ACT Architects henter brancheprofil: “Brandet får en endnu mere central rolle” 

– Med lokal forankring ønsker vi at styrke vores samarbejder, men også at skabe nye partnerskaber og bidrage med arkitektur og design, der bringer det bedste frem i mennesker. Vi har allerede knyttet en del nye relationer og glæder os til at blive en del af det lokale faglige miljø i Odense, på Fyn og i resten af Syddanmark – og vi er altid klar til en snak om udvikling og byggeri.

Relateret indhold