Trods vækst fratræder CEO hos stor anlægsgartner

Efter tre år fratræder Kim Thinggaard rollen som adm. direktør for Malmos – en del af Idverde. Det sker ifm. en ny europæisk koncernstrategi.
Ifm. en ny europæisk koncernstrategi har Kim Thinggaard valgt at fratræde sin stilling.

Siden 2022, hvor Kim Thinggaard kom til Malmos – en del af Idverde som CEO (dengang Malmos Landskaber), har anlægsgartnervirksomheden øget sin omsætning med 53 % og fastholdt en stabil indtjening.

I 2024 blev de to selskaber OKNygaard og Malmos Landskaber slået sammen under navnet Malmos – en del af Idverde, og nu skal en ny europæisk koncernstrategi styrke den kurs, som allerede er slået an i Idverde Danmark, og som skal bringe virksomheden endnu tættere på kunderne og styrke samarbejde og synergier på tværs af koncernens selskaber.

Læs også

Malmos’ regnskab giver større frihed til grøn udvikling

I den forbindelse har adm. direktør Kim Thinggaard valgt at fratræde sin stilling:

– Som en naturlig konsekvens ændres rollen som adm. direktør i Malmos – en del af Idverde til at have et mere operationelt fokus, fortæller Morten Dohrmann Hansen, der er CEO for Idverde Danmark.

– Det skal bl.a. sikre, at de strategiske ambitioner for den samlede koncern hurtigt kan omsættes til konkret handling, og at synergier på tværs af selskaberne i Idverde Danmark udnyttes i endnu højere grad, uddyber han.

Morten Dohrmann Hansen indtræder midlertidigt som adm. direktør for Malmos – en del af Idverde, indtil en ny direktør er fundet.

Relateret indhold