Hun vil bruge flydende lava til at bygge både huse og sågar hele byer

Der er givet nogle, der synes, det lyder småskørt. Andre vil måske synes, det lyder urealistisk. Under alle omstændigheder er det et ambitiøst projekt, som blandt andet har været medvirkende til, at hun i oktober fik Nordisk Råds Miljøpris. Den islandske arkitekt Arnhildur Pálmadóttir undersøger nemlig muligheden for at styre aktive lavastrømme ind i forme med henblik på at skabe både byggematerialer og hele bygninger.

Hun vil præsentere sit arbejde ved den 19. arkitekturbiennale i Venedig i 2025. Det er dog ikke kun lavaprojektet, der har udløst prisen. Den er også tildelt på grund af hendes tværfaglige interesser samt store fokus på reduktion af udledning af CO2 og øget genbrug i byggeindustrien. I juryens motivering hedder det, at Arnhildur Pálmadóttir er en alsidig specialist med en passion for at inspirere til ændringer inden for byplanlægning, arkitektur og konstruktion af bygninger.

Lavaen er allerede på dagsordenen

Man må i den grad sige, at tanken om at anvende flydende lava i byggeindustrien er et projekt, hvor inspiration og nyskabelse er i højsædet. Men Arnhildur Pálmadóttir synes ikke, tanken er så fjern endda. Vulkanudbrud er om ikke en dagligdags ting i Island, så dog en type begivenhed, man er nødt til at tage særdeles alvorligt, da den fra tid til anden udgør en trussel mod infrastrukturen.

– Vi arbejder i Island allerede aktivt med, hvorledes vi kan beskytte vores bysamfund mod flydende lava og styre den uden om ved at bygge mure. Så ideen om at kunne styre den ind i forme, hvor vi kan skabe byggemateriale ligger egentlig lige for, og jeg er sikker på, at der kommer en dag, hvor det er blevet helt naturligt for os, forklarer Arnhildur Pálmadóttir, der begyndte at tale om sit koncept og sine ideer for fire år siden.

Fra frygt og skepsis til sund fornuft

Hun erkender, at flere dengang var noget skeptiske, men i dag, hvor hun har fået samarbejde med flere forskere og videnskabsmænd, er den skepsis så småt forstummet. Hun sammenligner med den måde, hvorpå man i dag udnytter den geotermiske varme i Island. For 100 år siden, oplevede man det nærmest som noget mytisk og et lidt uhyggeligt varsel fra underverdenen, når den varme damp sivede op mellem klipperne.

– Så var der en, der fandt ud af, at man ved at lægge den i rør kan bruge den geotermiske varme til blandt andet opvarmning af vores huse, og jeg tror, det bliver lidt det samme med lava, hvis prøver at kigge andre 100 år ind i fremtiden. Jeg tror, det vil blive helt normalt, at vi arbejder med den flydende lava i forbindelse med byggeindustrien, siger Arnhildur Pálmadóttir, som ser en logisk forbindelse til hendes daglige arbejde som arkitekt med fokus på bæredygtighed.

Lava er en helt naturlig ressource

Det kommer til udtryk i Lavaforming, som hendes projekt er blevet døbt, for flydende lava er en naturlig ressource, og i forvejen råder Island ikke selv over ret mange byggematerialer. Man har f.eks. ikke ler til produktion af mursten, og træ har man heller ikke det store af. Til gengæld har man masser af klipper og basalt. I Island knuser man blandt andet sten, der anvendes som tilslag til beton, men det er en ganske energikrævende proces.

Vulkanisk basalt derimod er ikke helt nyt som byggemateriale i Island og er tidligere blevet brugt i form af pimpsten til lette indervægge. Dens tættere former er blevet skåret til sten, der bruges til bærende vægge. Lavaforming vil dog fokusere på lava som et bæredygtigt monomateriale til byggeri og undersøge, hvordan dets forskellige egenskaber i forskellige tilstande og sammensætninger kan efterligne egenskaberne ved masseproducerede byggematerialer.

Kan anvendes i forskellige former

Det inkluderer blandt andet anvendelse til bærende elementer såsom søjler, bjælker, plader og vægge samt til isolering og endda udnyttelse af pimpstens flydeegenskaber i områder, der er udsat for stigende havniveau. Arnhildur Pálmadóttir fortæller, at hun er blevet kontaktet af forskere og studerende fra andre egne af verden, hvor man blandt andet viser interesse for så at sige at kunne høste lava fra undervandsvulkaner som fundament for flydende konstruktioner.

– Vi har undersøgt lava som materiale for at opfylde alle de kvaliteter, et byggemateriale bør have. Vi forbereder os nu på at udføre faktiske tests for at se, om vi kan kontrollere disse kvaliteter. Naturen viser os, at lava kan være let, luftig og porøs, og vi kan antage, at dette kunne bruges som isolering. Men når lava køler langsomt og under højt tryk, bliver det solidt, som et strukturelt materiale. Hvis det køler hurtigt, bliver det til glas, uddyber Arnhildur Pálmadóttir.

I projektet Lavaforming ønsker Arnhildur Pálmadóttir at bruge modelberegninger fra forskere til at forudsige, hvor lava kan strømme hen. Man ønsker desuden at forbinde sig med geologernes data. De overvåger lavaens opdrift under overfladen, udfører jordskælvsvurderinger og skaber flowmodeller. Det er afgørende at etablere denne tværfaglige forbindelse mellem designere, arkitekter, videnskabsfolk og teknologi, mener Arnhildur Pálmadóttir. Illustration: s.ap-arkitektar

Begrebet bæredygtighed er fup

Ved at anvende disse variationer i arkitekturen kan en væg måske have en gradient af disse egenskaber i sig; indvendigt mere porøs, udvendigt mere solid. Ifølge Arnhildur Pálmadóttir er Lavaforming projektet en metafor for det paradigmeskift, der er nødvendigt i byggeriet, hvis vi som verdenssamfund skal nå i mål med vores miljø- og klimaambitioner. Bevares, det kræver nye teknologier, men teknologien skal nok følge med, mener hun.

– Det gør den hvis tankerne og visionerne er store nok. Derfor ser jeg Lavaforming som et globalt projekt, hvor vi er nødt til at udfordre fremtiden. Begrebet bæredygtighed er greenwashet, og de certificeringer, vi udsteder, er meningsløse. De giver kun falsk tryghed. De reelle problemer er stadig ikke løst, og derfor er vi nødt til at stoppe med at bruge dette ord. Bæredygtighed er blot en fællesnævner for ting, der reelt ikke bevæger sig i den rigtige retning, slutter Arnhildur Pálmadóttir.