Nu bliver blandemaskinerne sikrere

Med en ny løsning fra Staring behøver håndværkerne ikke længere at fjerne sikkerhedsgitret fra blandemaskinerne.
Staring har udviklet nye løsninger, der skal gøre brugen af blandemaskiner både sikker og effektiv. Pressefoto.
Staring har udviklet nye løsninger, der skal gøre brugen af blandemaskiner både sikker og effektiv. Pressefoto.

Staring har to nyheder med på Byggeri ’16, og de vil ifølge virksomheden hjælpe med at højne sikkerheden for brugerne af blandemaskiner.

– Et stort tilbagevendende problem, er sikkerheden på blandemaskinerne. Arbejdstilsynet har skærpet kontrollen, men vi forstår godt, at flere håndværkere vælger ikke at bruge beskyttelsesgitteret på låget og under udtømningen, da det er en gene, når de for eksempel blander slidlag. Samme problem har de, når de skal føde blanderen fra et transportbånd, for så lægger alt materialet sig på låget, siger adm. direktør ved Staring Maskinfabrik, Tommy Bredal, i en pressemeddelelse.

Sikre løsninger

Den problematik har man arbejdet med hos Staring, og resultatet er maskiner, som ifølge Brønderslev-virksomheden er både sikre og effektive.

– Hvis vi fortsat skal forblive en virksomhed, der også udvikler nye produkter, er det vigtigt at have vores egen produktion og en medarbejderstab, som kender til dagligdagsproblemerne, som brugeren har, og at de hele tiden tænker nyt og smart. I stedet for at acceptere at vores kunder får en bøde for at tage sikkerhedsgitteret af, så vælger vi at finde en løsning på problemet. Vi har nu udviklet en anordning til når man bruger transportbånd, og en anordning under udtømningen, som gør, at både slidlag og alle andre materialer let passerer ud, siger Tommy Bredal.

Staring Maskinfabrik har 16 forskellige blandemaskiner i sit program og viser et udpluk af de mest almindelige modeller på Byggeri ’16. Herudover vil der bliver fremvist ventilatorer, affugtere, vibratorer, siloer m.m.

Relateret indhold