Vejret sætter skub på sommerhusprojekterne

Årets varme sommer har ikke bare sørger for, at sommerhusene har haft flere gæster. Der er også kommet flere håndværkere forbi i år.
Pressefoto.
Pressefoto.

En ny træterrasse, opsætning af varmepumpe, etablering af udendørsbruser eller maling af facaden er blot nogle af de opgaver i sommerhuse, som 3byggetilbud.dk modtager i disse dage.

Det skriver 3byggetilbud.dk i en pressemeddelelse.

Portalen, der formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem håndværkere og boligejere, melder om en vækst på 28 procent i opgaver, der skal udføres i sommerhuse, når første halvår af 2018 sammenlignes med samme periode i 2017.

– Der er rigtig mange, der synes, at det er en god idé at få opgaverne udført allerede her i sommerferien. Mange af vores håndværkere har dog i forvejen travlt og skal også have tid til at holde lidt sommerferie selv. Derfor er det en god idé at være ude i god tid, hvis man gerne vil have tre tilbud på opgaven, siger Maria Carlsen.

Flere sommerhussalg – flere renoveringsopgaver

Hos 3byggetilbud.dk mener man også, at de mange sommerhusopgaver kan skyldes et boom i sommerhussalgene. Den 1. maj i år blev det nemlig billigere at låne til at købe fritidsboligen, og det har medført mere aktivitet på sommerhusmarkedet.

– Når boliger skifter hænder, er der ofte også renovering involveret. Vi kan se, at nogle af de sommerhusopgaver, vi modtager, også skyldes, at der er nogle, der har investeret i et nyt sommerhus – og i den forbindelse istandsætter sommerhuset, tilføjer kommunikationschef Maria Carlsen.

Relateret indhold