Stærk og nødvendig aftale imod social dumping

Afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet.
Afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet.

De danske myndigheder er langt fra kommet til bunds i problemerne med social dumping, trods en stærk indsats fra Arbejdstilsynet, Skat og politiet. Østeuropæiske virksomheder, der arbejder ulovligt på det danske arbejdsmarked, udgør stadig et kæmpe problem, og derfor er det vigtigt at fastholde presset på virksomhederne og slå hårdt ned i mod dem, der forbryder sig imod de danske skatte- og momsregler samt arbejdsmiljøloven.

Vigtigt at stresse

Social dumping har udgjort et massivt problem for især de små og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet lige siden, de østeuropæiske virksomheder for ti år siden fik fri adgang til at operere på det danske arbejdsmarked.

Regeringen har derfor af flere omgange skærpet kontrollen med virksomhederne gennem øget kontrol, skærpede krav til RUT-registret og ikke mindst højere bødekrav.

Vi har kunnet konstatere, at de udenlandske virksomheder hele tiden har været et skridt foran. De har fundet nye måder at organisere sig på i takt med, at myndighederne har øget kontrollen. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at stresse de virksomheder, som begår ulovlighederne, da de udgør en alvorlig konkurrencetrussel imod de danske virksomheder, der prøver at følge reglerne.

Relateret indhold