Når vi taler om ESG, ender diskussionen ofte med moralske argumenter. At vi skal tage ansvar for planeten, tænke på de kommende generationer og handle etisk. Alt sammen rigtigt og vigtigt. Men for en ejerleder eller en CFO er det sjældent nok til at ændre retning i en forretning. Beslutninger bliver som regel truffet ud fra ét centralt spørgsmål: Hvordan påvirker det økonomien i virksomheden, og kan det betale sig med ESG?
Tag byggeriet som eksempel. Her er naturens råstoffer selve fundamentet for hele branchen. Alligevel har den i årevis haft debatter, netværksmøder og artikler, der siger det samme; vi skal passe bedre på ressourcerne. Mange virksomheder fortsætter dog, som de plejer, fordi vanen føles tryg.
Nye klimakrav: Nu må datakvalitet ind i den faglige stolthed
Netop her bliver ESG-rapporteringen afgørende, for uden en systematisk rapportering mangler virksomheden dokumentationen, der viser, hvordan ressourcerne faktisk håndteres, og hvilken økonomisk effekt det har. Rapporteringen er det, der gør ESG konkret og omsætteligt i økonomiske termer, og som åbner øjnene for de gevinster, som mange endnu ikke er bevidste om.
Forskellen viser sig i de virksomheder, der formår at se ESG som et strategisk økonomisk værktøj. De finder et økonomisk råderum, hvor kapital frigøres, risici reduceres og konkurrencefordele opbygges, da de ser ESG ud fra en økonomisk vinkel.
ROI på ESG
ROI betyder “return on investment”. Det handler om det tidspunkt, hvor en investering har betalt sig selv hjem og begynder at give afkast. Og hvorfor er det vigtigt at begynde at forstå den økonomiske fordel ift. ESG?
Det er fordi mange virksomheder stadig ser ESG som en udgiftspost og har ikke fanget den økonomiske del af ESG. De tror måske stadig, det er noget, man gør for at tilfredsstille kunder eller myndigheder og kunne fremvise på sin hjemmeside. Men den tankegang dræber ESG’s kerne inden man overhovedet er startet.
Ejendomsejere skal tage større ansvar og forstå, hvem kunden i virkeligheden er
Den reelle ROI på ESG handler ikke om de sædvanlige eksempler, som alle bliver ved med at gentage. Den ligger i de effekter, man først opdager, når man måler direkte på E, S og G:
E (Environment): Virksomheder, der f.eks. kan dokumentere og afbøde klimarisici i deres værdikæde, står stærkere i både økonomi og forhandlinger. Når man kan vise konkrete scenarier for, hvordan man vil håndtere klimarisici og muligheder, giver det ikke bare lavere fremtidige omkostninger, det kan være det, der gør, at man bliver valgt til på projekter, fordi man har konkrete planer med beregninger, hvori man kan præsentere hvordan/hvor meget man er udsat for klimarisici, hvordan man f.eks. kan afbøde det i virksomheden og i virksomhedens projekter eller måske lave et helt nyt forretningsben ud af det.
S (Social): Trivsel, diversitet og work/life balance kan omsættes til tal. Lavere sygefravær, højere fastholdelse og færre nyansættelser kan betyde hundredtusindvis eller millioner af kroner sparet hvert år. Det er tal der kan mærkes på bundlinjen, og som man i realiteten kunne bruge meget bedre ift. udvikling, driftoptimering eller noget andet. Et andet eksempel kan være, at man faktisk skal begynde at ansætte ”rigtige” ledere i ledelsesstillinger og ikke specialister, som sker i mange virksomheder. Det kan være med til at koste mange penge, fordi medarbejderne flygter pga. for dårlig ledelse, der igen kan måles direkte på bundlinjen.
G (Governance): Ordentlig ledelse er ikke bare “rart at have”. Det er penge og glade medarbejdere. Lavere risiko for retssager, færre bøder, færre forsinkelser. Ledelse er også tillid i værdikæden. Når medarbejdere kan anbefale deres arbejdsplads til andre, fordi de respekterer deres ledere, skaber det en brandværdi, som ingen branding kan købes for.
Håndværkerne udnytter ikke de sociale mediers potentiale
Det er her, ROI ift. ESG viser sin reelle styrke. Det handler om at skabe en økonomisk robusthed, som de fleste konkurrenter slet ikke opdager, fordi de stadig tror, at ESG er noget, “Jytte i marketing” kan bikse sammen i en pdf på en måned eller to, eller bliver solgt en ESG-rapport af en konsulent, som heller ikke selv har styr på tingene.
Sandheden er, at Jytte ikke har en jordisk chance for at levere en ESG-rapport, der både driver økonomisk fremgang, afdækker risici, overholder lovgivningen efter dansk retspraksis, validerer data, kobler det hele til forretningsmodellen og samtidig giver strategi, politikker og bestyrelses-memos – og så er vi tilbage til kernen.
I virkeligheden ender Jytte ofte med at give op og gå hjem, fordi opgaven er for omfattende, og fordi ledelsen endnu ikke har taget det reelle ansvar. Og samtidig bliver man helt forpustet på Jyttes vegne, fordi hvordan skulle hun også kunne løfte en ret kompleks opgave, der ofte bliver solgt ekstremt forsimplet og som noget er der hurtigt og nemt?
Det er vigtigt at forstå, at ESG er en disciplin, der kan ændre en virksomheds værdiansættelse, dens rekrutteringsomkostninger og dens risikoprofil, og det kan måles.
Effektiv drift og stærkt salg = stærkere bundlinje
Et område, der ofte undervurderes, er samspillet mellem drift og salg. Enhver virksomhed er afhængig af at kunne drifte effektivt, men uden salg er der ingen forretning. ESG kan skabe værdi i begge dele.
Virksomhederne drukner i statens formular-kaos
Når en virksomhed har kortlagt sine risici og kan dokumentere sine tiltag, kan den ikke alene optimere driften, den kan også bruge resultaterne aktivt i salget. At kunne vise kunder, at man har styr på energiforbrug, ressourcer og værdikæder, kan blive et afgørende konkurrenceparameter. I praksis betyder det, at ESG-data bliver en del af selve salgsargumentet, hvor man ikke blot sælger en ydelse eller et produkt, men også den sikkerhed, robusthed og gennemsigtighed som kunderne i stigende grad efterspørger. Og ja, man kan også sælge sine ESG-data med.
Når man analyserer virksomhedens energiforbrug, sociale indsatser, ressourcer og værdikæde gennem ESG-brillerne, dukker der næsten altid muligheder op for at reducere spild, minimere input og effektivisere processer. Det er det klassiske “gøre mere med mindre”, og det rammer direkte ned i virksomhedens omkostningsstruktur. Samtidig giver det medarbejderne en følelse af formål, som igen kan øge motivation og produktivitet.
