Det koster, når bygherre glemmer, at malerfaget er bygningens første forsvarsværn

Når klimakrav, dokumentation og totaløkonomi præger byggebranchen, bliver malerens rolle mere vigtig end nogensinde. For et byggeri lever kun op til både grønne ambitioner og vedligeholdelsesbudgetter, hvis det faktisk holder i længden.

Når vi vil bygge med lavere klimabelastning og længere levetid, er det ikke nok at se på materialer og energi. Vi skal også inddrage dem, der ved, hvordan bygningens ydre overflader beskyttes mod vejr og tidens tand – malerne.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor sjældent malerfaget indgår i de tidlige faser af et byggeprojekt. Når der udarbejdes udbudsmateriale, LCA-beregninger eller driftsstrategier, betragtes malerarbejdet ofte som en afsluttende og udelukkende kosmetisk disciplin. Men i virkeligheden spiller malerfagligheden en central rolle for bygningens holdbarhed, totaløkonomi og klimaregnskab.

Kan fordoble udgifter til vedligehold

En korrekt overfladebehandling kan forlænge levetiden på facader, vinduer og træværk markant. Omvendt kan forkert behandling forkorte levetiden og føre til fugtskader, nedbrydning og udskiftninger, der belaster både vedligeholdelsesbudgetter og CO2-regnskab. Det er netop her at økonomi og bæredygtighed bliver to sider af samme sag.

Læs også

Dagens Byggeri: Et nødvendigt opgør med grønt bureaukrati

På en mellemstor børnehave vil den samlede entreprisesum for malerarbejdet typisk ligge omkring 500.000–600.000 kroner, afhængigt af slid og systemvalg. Hvis den behandling skal gentages efter fem år i stedet for efter ti, fordobles både omkostningen i perioden og samtidig klimaaftrykket i form af materialeforbrug, transport og arbejdsgange.

Klimaforandringer skærper behovet

Flere perioder med kraftig regn, høj luftfugtighed og temperaturudsving slider hårdere på facader. I den virkelighed er korrekte overflader en del af selve klimatilpasningen. Det kræver tidlig inddragelse af malerfagligheden, så viden om fugttransport, diffusionsåbenhed og vedligeholdelsescyklusser bliver en del af projektet fra starten.

Læs også

Regeringen sidder på hænderne, mens gråspurvene hygger sig med grøn energi

Bygherre og rådgivere taler stadig mere om totaløkonomi, men når malerarbejdet presses i bund i sidste udbudsrunde, undermineres logikken. Det, der spares nu, betales senere – ofte med renter.

Samtidig bliver dokumentationskravene skarpere. EU-taksonomien, CSRD og kommende krav i bygningsdirektivet betyder, at robusthed, vedligehold og levetid i stigende grad skal dokumenteres. Her er malerfaget ikke pynt, men en konkret måde at reducere CO2 og driftsomkostninger på.

Malerens faglighed er central

Malerfaget handler ikke kun om farver, men om kemi, materialeforståelse og teknisk funktion. Den rette behandling kan forlænge et vindues levetid med årtier og reducere behovet for nye ressourcer. Den kan også sikre, at bygherren ikke står med dyre udskiftninger langt tidligere end planlagt.

Læs også

Flügger: Detailhandel kræver dygtighed – lad os begynde at anerkende det

Derfor er det ikke kun et spørgsmål om æstetik, men om ansvarlighed. Hvis vi skal bygge langtidsholdbart i en tid med strammere klimakrav, må vi begynde at se maleren som en del af løsningen og ikke som den sidste post på listen.

Relateret indhold