I Sorø står en af kommunens ældre folkeskoler over for en totalrenovering. En stor og på mange måder klassisk kommunal anlægsopgave. Men i Sorø har man besluttet at bruge moderniseringen af Holbergskolen til også at hæve det grønne ambitionsniveau og til at give kommunens byråd og forvaltning mere viden om bæredygtigt byggeri til kommende projekter. Og nå ja, så skal Holbergskolen desuden renoveres med en såkaldt Svanemærkning – som den første skole i Norden.
De bæredygtige ambitioner er tårnhøje. Det er de også i Kolding. Her er kommunen i fuld gang med at undersøge muligheden for at anvende mere bæredygtige træsorter i byggeriet af Koldings kommende moler. Og de er tårnhøje i Aalborg, hvor et nyt plejecenter skal opføres med en fossilminimeret byggeplads.
Skolen i Sorø, molerne i Kolding og plejecenteret i Aalborg er tre blandt de i alt 28 kommunale byggeprojekter, som med støtte fra Realdania har dedikeret det første halve år af byggeprocessen til at finde de klimamæssigt bedste løsninger. I alle 28 projekter er “plejer” er sat på pause. Og i stedet er den bæredygtige barre hævet betragteligt.
Batter det? I den grad.
Kommunerne er samlet set landets største bygningsejer og største offentlige bygherre. Kommunerne har dermed en nøglerolle, når det kommer til at skubbe den danske byggebranche i en mere grøn retning.
Når man så lægger et suspenderet anlægsloft oveni – som alene i 2020 forventes at betyde en fremrykning af anlægsopgaver for 2,5 milliarder kroner – så betyder det noget, når flere kommuner nu sætter bæredygtighed som et decideret succeskriterie i en række af deres anlægsprojekter.
Den forandringsproces vil vi gerne være med til at understøtte og dermed bidrage til, at bæredygtige værktøjer bliver afprøvet i en mangfoldighed af kommunale byggerier. Det gør vi med en pulje på 45 millioner kroner som skal give 28 af dem en smule mere luft i et i forvejen stramt anlægsbudget. Luft, der skal give kommunerne tid til at indhente professionel rådgivning, som kan pege på, hvad det reelt vil betyde for udledningen af drivhusgasser, hvis byggeriet eksempelvis opføres med mere bæredygtige eller genanvendelige materialer. Derudover støtter vi dem med midler til også at kunne realisere de nye og mere bæredygtige løsninger.
Vores pulje rækker af gode grunde ikke til alle 98 kommuner. Men på samme måde som mange af vores øvrige filantropiske indsatser er vores mål her at søsætte de rigtige eksempelprojekter, som kan være med til at vise vejen – i dette tilfælde for landets øvrige kommuner. Vi vil gerne bidrage til, at landets største offentlige bygherrer får endnu mere viden om bæredygtigt byggeri ved at kommunerne gør sig vigtige fælles erfaringer.
Senere på året ligger samtlige 28 kommunale bæredygtighedsanalyser klar. Analyser, der sætter konkrete tal på, hvor meget drivhusgasudledning hvert byggeprojekt har sparet ved at vælge mere bæredygtige løsninger. Men forhåbentlig også analyser, der kan være med til at sætte tonen og hæve den bæredygtige barre i kommunernes øvrige byggeprojekter.
Der ligger et enormt klimamæssigt potentiale i at sætte metoder og læringer fra de 28 projekter i spil næste gang, der skal bygges en daginstitution, et medborgerhus eller en idrætshal. Både i egen byggeforvaltning. Men også hos alle kollegakommunerne.
Når Rebild Kommune den kommende tid oparbejder en masse ny viden om genanvendelse af materialer ifm. etableringen af et nyt sundhedshus, er det afgørende, at den viden også bliver tilgængelig i f.eks. Aarhus, Furesø og Vordingborg. Det samme gælder for al den læring, Hvidovre Kommune får ud af etableringen af et nyt kulturcenter, hvor træ skal erstatte beton.
Derfor følger der med vores støtte til de 28 projekter også en invitation til at indgå i et fælles inspirationsforløb, som Realdania faciliterer i samarbejde med Bygherreforeningen. Og i enden af det forløb en invitation til resten af landets kommuner om at få indsigt og del i al den nyskabte viden og erfaring. Fordi vi gerne vil bidrage til en mere varig forankring af bæredygtighed som strategisk prioritet og arbejdsgrundlag i kommunerne, som rækker udover de støttede projekter.
Det er på den måde, vi for alvor og i fællesskab kan omsætte et kommende byggeboom til også at blive et – nødvendigt – bæredygtighedsboom.
(Blogindlæg bragt på danskekommuner.dk 28. januar)
