Byggeriets klimapriser hylder sikkert arbejdsmiljø

En skridsikker jysk tagløsning fra Swed-Mark vandt byggeriets nyindstiftede pris for et bedre arbejdsklima imens Kingspan Insulation, Xella Danmark og Lindab viste vejen til et bedre klima i et rekordstort felt af nominerede.
Kingspan Insulation Aps, Xella Danmark, Swed-Mark og Lindab A/S er årets pristagere ved Byggeriets klimapriser Foto: Jakob Tilma
Kingspan Insulation Aps, Xella Danmark, Swed-Mark og Lindab A/S er årets pristagere ved Byggeriets klimapriser Foto: Jakob Tilma

Danske Byggecentre havde mandag sat scenen for sin årlige prisuddeling Byggeriets klimapriser, hvor bæredygtige aktører i den danske byggebranche og industri hyldes for deres innovative tiltag, der kan medvirke til at sætte fokus på en klimavenlig og tidsvarende udvikling af byggeriet i Danmark.

Og det er en stor opgave at tage hul på for virksomheder i byggebranchen, men for Lars Nygaard, salgsdirektør i Xella Danmark og modtager af miljøprisen, er det helt essentielt, at man som aktør i byggebranchen tager klimaudfordringerne alvorligt, selvom det bestemt ikke er uden omkostninger.

– Det er i bund og grund meget, meget dyrt at arbejde med bæredygtighed og miljø, fordi det koster, og der er det vigtigt at få inddraget alle parter i den proces, der skal ske. I den her sag, der har vi jo både haft trælasten som sparringspartner, og vi har vores kunde med som sparringspartner, og vi betalte egentlig alle for den her del, men det er bare vigtigt at vi kommer igang med at få den her dialog, fordi, en dag, så kan omkostningen ved, hvis vi ikke havde gjort det blive så dyre, så vi simpelthen ikke er i stand til at betale dem, fortæller Lars Nygaard til Dagens Byggeri.

Xella Danmark blev hyldet med Byggeriets Miljøpris for produktet Xella Big Bags og genbrugsbyggeblokken Silent+. Her er tale om en genbrugsløsning, hvor byggeaffald i form af porebeton-rester returneres og genbruges i en ny porebeton-byggeblok kaldet Silent+.

Kliktag med solceller

Byggematerialer med indbyggede energiløsninger bliver stort de kommende år, og virksomheden Lindab A/S løb af med Byggeriets Energipris 2020 med produktet SolarRoof. SolarRoof er et kliktag med integrerede solceller som er i produktion efter mange års erfaring med stærke ståltage som nu kombineres med den nyeste teknologi inden for solenergi.

Byggeriets Energipris blev modtaget af salgschef i Lindab A/S René Jensen, som på scenen i Blox var meget glad for anerkendelsen.

– Vi ser den her pris som et udtryk for, at vi går den rigtige vej i den udvikling vi kigger ind i, for at skabe både mere effektive og grønne produkter. Bæredygtighed og grønt byggeri – kært barn har mange navne, men der er ingen tvivl om, at bæredygtighed står højt på byggeriets agenda, fortalte René Jensen og fortsatte:

– Hos Lindab arbejder vi på at drive byggeriet i en mere bæredygtig retning, og det er den her pris ihvertfald et godt bevis på. Vi arbejder rigtig hårdt på at udvikle smartere og mere bæredygtige produkter, der verden mere grøn, lød det i takketalen fra Rene Jensen.

Skridsikkert arbejdsmiljø

Den nyindstiftede arbejdsmiljøpris gik til det lille jyske firma SWED-MARK med produktet Net-Op, der er udviklet for at undgå dødsfald og arbejdsulykker ved tagarbejde. Produktet vejer kun 14 kg og kan derfor let transporteres med til byggepladsen, og være med til at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø ved tagarbejde.

Klimasmart isolering

Vinderen af Byggeriets Klimapris 2020 blev isolationsproducenten Kingspan Insulation ApS med strategien Net-Zero Energy. Net-Zero Energy er en meget ambitiøs klimastrategi, der skal medvirke til at gøre firmaets 140 fabrikker CO2 neutrale allerede i 2020. Kingspans nye Kooltherm fabrik i Sverige på 18.000 kvm skal levere isolering til blandt andet det danske marked produceret ved 100% vedvarende energi.

Vi skal i en nær fremtid benytte
Vi skal i en nær fremtid benytte “materialepas” i byggeriet, fortalte Martha Lewis tilhørerne i Blox Foto: Jakob Tilma

Relateret indhold