Sunde projekter kan altid finansieres

Men långiverne og investorerne har alle lært af finanskrisen, så der kigges med mere kritiske briller på projekter i forhold til de glade dage i 00'erne.
Det er det som udgangspunkt ikke noget problem at få finansieret sit byggeprojekt, såfremt projektet ellers er sundt og godt med en rimelig beliggenhed og med en god lejer, siger vicedirektør Bjarne Jørgensen fra Danske Banks afdeling for Storkunder Ejendomme. Foto: Estate Media.
Det er det som udgangspunkt ikke noget problem at få finansieret sit byggeprojekt, såfremt projektet ellers er sundt og godt med en rimelig beliggenhed og med en god lejer, siger vicedirektør Bjarne Jørgensen fra Danske Banks afdeling for Storkunder Ejendomme. Foto: Estate Media.

Der er godt gang i byggekranerne rundt omkring – især i landets største byer. Derfor er det som udgangspunkt heller ikke noget problem at få finansieret sit byggeprojekt – hvad enten der er tale om boliger, et erhvervsdomicil, retail eller kontorhuse – såfremt projektet ellers er sundt og godt med en rimelig beliggenhed og med en god lejer. Det siger vicedirektør Bjarne Jørgensen fra Danske Banks afdeling for Storkunder Ejendomme.

– Jeg oplever, at der i dag er en fornuftig indstilling til tingene. Er der tale om gode beliggenheder og solide lejere, så er der ligefrem kamp om at få lov til at finansiere projektet, siger han.

I dag er der en fornuftig indstilling til tingene. Er der tale om gode beliggenheder og solide lejere, så er der ligefrem kamp om at få lov til at finansiere projektet.

Vicedirektør Bjarne Jørgensen Danske Bank Storkunder Ejendomme

God og sund konkurrence

Hans egen bank og mange andre måtte i kriseårene stå på mål for mange beskyldninger fra især projektudviklerne om, at det var umuligt eller i hvert fald meget svært at opnå byggekreditter.

– Som udgangspunkt ville vi naturligvis altid rigtig gerne låne ud. Det er jo det, vi lever af. Men der er da et gran af sandhed i det, fordi det altid under en krise er svært for banker og investorer at se særligt langt frem. Derfor var vi ekstra forsigtige. I dag er det ikke længere så problematisk, for ejendomme er igen blevet en god investering. Men vi har selvfølgelig alle lært af finanskrisen, så derfor er vi naturligvis grundige, inden vi siger ja til at finansiering. Det er i både kundernes, samfundets men selvfølgelig også i vores interesse, at projektet hænger økonomisk sammen, forklarer vicedirektøren.

Han tilføjer, at det derfor er vigtigt, at projektet er økonomisk bæredygtigt, hvor der også i det fremtidige cashflow er plads til rentestigninger, uden at hele økonomien i projektet ramler.

– Summa summarum er, at der i dag efter min mening er god og sund konkurrence om at få lov til at finansiere de gode projekter, fastslår Bjarne Jørgensen.

Relateret indhold