Det er resultatet af den rammeaftale, entreprenøren netop har indgået med Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som betyder, at Skou Gruppen løbende kommer til at løse en række mindre håndværksopgaver – typisk tømrer-, murer-, maler- og betonarbejde og både hærens kaserner, flådestationer, marinestationer, beredskabsstyrelsens ejendomme og administrative bygninger.
Skou Gruppen kommer også til at byde på større opgaver, som Forsvaret sender i udbud under rammeaftalen.
Faste teams og nemt at følge med i
Særligt Skou Gruppens mulighed for at kører rundt i faste teams og i fuldt udstyrede biler ligger blandt andet til grund for at vælge virksomheden.
Yderligere finder Ejendomsstyrelsen det fordelagtigt, at Skou Gruppen gør det nemt at følge med i arbejdet:
Styrelsens medarbejdere kan logge ind og se på en online portal, hvad der er udført, hvad der er planlagt, og hvornår arbejdet udføres. Desuden er det nemt at have en tæt dialog med udførende medarbejdere om de konkrete opgaver og med de ansvarlige ledere om de mere strategiske beslutninger.
– Vores medarbejdere nyder at arbejde med udfordrende og spændende opgaver som dem, der skal løses for Forsvaret. Vi ser frem til et godt samarbejde med Forsvarets Ejendomsstyrelse. Og til at vedligeholde og bevare bygninger, som indgår i vores fælles kulturarv, siger Jesper Kunstmann Nicolaisen, der er partner og salgschef hos Skou Gruppen.