Den specialiserede entreprenørvirksomhed Dansk Fundering slår sig nu ned vest for Storebælt.
Det sker med etableringen af en afdeling i Hedensted ved Vejle.
Dermed styrker virksomheden sin kapacitet inden for rammede minipæle og spunsarbejde.
Baggrunden er en stigende efterspørgsel på specialfundering i det fynske og jyske marked. I efteråret er turen flere gange gået tværs over Storebælt for at ramme pæle, og nu etableres en fast base i trekantområdet.
Aarsleff køber svensk specialist med over 200 millioner i omsætning
– Vi oplever en klar vækst i efterspørgslen på rammede minipæle. Med en central placering i Jylland kommer vi tættere på kunderne og kan samtidig sikre den nødvendige kapacitet på begge sider af Storebælt, siger direktør i Dansk Fundering, Anders Kastberg.
I forbindelse med udvidelsen har virksomheden investeret i nye rammemaskiner for at sikre tilstrækkeligt materiel både på basen i Glostrup og den nye afdeling i Hedensted.
Ny sektionschef
Til at lede den jyske satsning har Dansk Fundering ansat Jonatan Plesner Davidsen, som kommer med en baggrund som projektchef hos Aarsleff og erfaring med større bygge- og anlægsprojekter.
Etableringen i Hedensted sker i samarbejde med søstervirksomheden Christiansen & Essenbæk, som sidste år flyttede ind i nye kontor- og lagerfaciliteter samme sted.
Opkøb: Entreprenør styrker sig indenfor fundering
Dansk Fundering beskæftiger omkring 25 medarbejdere og havde i 2025 en bruttofortjeneste på 21 mio. kroner.
