Sikkerhedskultur på rygraden

500 dage uden arbejdsulykker på metro-byggeplads viser, hvad en målrettet indsats kan føre til.
Mere end 500 dage uden arbejdsulykker.
Mere end 500 dage uden arbejdsulykker.

Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef, Mette Møller Nielsen, lægger ikke skjul på sin begejstring over de resultater, indsatsen mod arbejdsulykker på en af metro-byggepladserne har medført.

En byggeplads på en underjordisk station ved Nordhavn-grenen af projektet har i over 500 dage ikke haft nogen arbejdsulykker, og det betegner Mette Møller Nielsen som ganske flot:

Der er en fælles holdning på byggepladsen til at passe på hinanden og sig selv.

Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen Dansk Byggeri

– Jeg har kun hørt om ét andet lignende tilfælde, og det er også på metrobyggeriet. Der er to virksomheder på byggepladsen med byggearbejdere fra flere nationer, og virksomhederne peger på, at de fra starten har modtaget et godt projekt, hvor sikkerheden er tænkt ind. Samtidig er der en fælles holdning på byggepladsen til at passe på hinanden og sig selv, siger Mette Møller Nielsen til Dagens Byggeri.

Sikkerhedskultur

Hun mener, at der er tale om en sikkerhedskultur på rygraden, hvor byggepladsledelsen lytter til medarbejderne og finder på løsninger, hvis der skulle være risiko for problemer med sikkerheden.

De positive erfaringer på den pågældende metro-byggeplads skal nu spredes videre ud i systemet, så andre kan lære af det:

– Vi har taget initiativ til at fortsætte en hotline på projektet ‘Knæk Ulykkeskurven’, hvor en konsulent samler de gode erfaringer og sikrer de gode historier, så de kan bruges af blandt andre projekterende og rådgivere. Desuden vil vi fortsætte indsatsen med BAMBus (Byggeriets ArbejdsMiljøBus) og i Branchearbejdsmiljørådet, hvor vi fortsætter med at skrive branchevejledninger, der bygger på gode erfaringer, slutter Mette Møller Nielsen.

De 500 dage uden ulykker blev forleden fejret på byggepladsen.

Mette Møller Nielsen med diplomet som symbol på et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Mette Møller Nielsen med diplomet som symbol på et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Der er en fælles holdning på byggepladsen til at passe på hinanden og sig selv.
Der er en fælles holdning på byggepladsen til at passe på hinanden og sig selv.

Relateret indhold