Ny chef for stregerne hos Gottlieb Paludan

Clement Bue Maali er tiltrådt som tegnestuechef hos infrastruktur-specialisten. Skal skabe kvalitet og fremdrift i arkitektvirksomhedens projekter.
Ny tegnestuechef er samtidig endnu en ny på ledelses teamet hos en af Nordens store arkitektvirksomheder.
Ny tegnestuechef er samtidig endnu en ny på ledelses teamet hos en af Nordens store arkitektvirksomheder.

Der er rykket grundigt rundt i leder-laget hos en af Nordens store arkitektvirksomheder. For nyligt blev to kreative direktører og en kommende, ny administrerende direktør præsenteret.

Nu er turen kommet til Clement Bue Maali, som tiltræder som tegnestuechef. Han får det overordnede ansvar for kvalitet og fremdrift i tegnestuens projekter, ligesom han skal stå i spidsen for udvikling og implementering af innovative koncepter, produkter og IT-systemer.

Vækst med respekt for egen profil

Selv siger han:

– Som led i det igangværende generationsskifte, tiltræder jeg som tegnestuechef med stor begejstring og ydmyghed. Mit fokus er at styrke tegnestuens sammenhængskraft, kvalitet og produktivitet.

Et erklæret mål hos Gottlieb Paludan Architects er, at organisationen øges mod international vækst, samtidig med at tegnestuens designprofil fastholdes.

En målsætning, som blev meldt ud i slutningen af 2020.

10 år og Cobe i bagagen

Clement Bue Maali er uddannet civilingeniør med speciale i Management og Teknologi fra Aalborg universitet.

Han har over 10 års erfaring inden for arkitektbranchen og kommer aktuelt fra en stilling som Proces- og kvalitetsleder hos Cobe, hvor han har været ansvarlig for kvalitetsledelse, strukturering af projekteringsprocesser og digitalisering.

Tegnestuen i København beskæftiger 95 medarbejdere, der arbejder med arkitektur, landskab og planlægning inden for kerneområderne Mobilitet & Transport, Erhverv & Administration og Energi, Vand & Industri.

Relateret indhold