Når en virksomheds medarbejdere skal overnatte ude i forbindelse med for eksempel bygge- eller anlægsprojekter, sker det i mange tilfælde i et af landets mange sommerhuse.
Derfor er det glædeligt for virksomhederne, at regeringen og en række samarbejdspartier netop har indgået aftale om en ny planlov, der gør det muligt at anvende sommerhusene til overnatning i en markant større del af året.
Det giver virksomhederne nogle fleksible muligheder for at finde den indkvarteringsløsning, der bedst modsvarer deres behov.
Direktør Claus Pedersen Campaya.dk
Aftaleparterne har besluttet at udvide perioden, hvor sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan benyttes ubegrænset til overnatning, med hele otte uger. Aftalen træder allerede i kraft pr. 1. januar 2017. Erhvervs- og Vækstministeriet fortæller, at det herefter bliver muligt at benytte sommerhusene ubegrænset til overnatning og erhvervsindkvartering i perioden 1. marts til 31. oktober. Ifølge et af landet største sommerhusudlejningsbureauer er det noget, der i lang tid har været efterspurgt af mange virksomheder.
– Hvert år har vi et stort antal virksomhedskunder, der ønsker at leje sommerhuse i længere perioder. Det er naturligvis både tilfældet i sommer- og vinterhalvåret, og derfor er det glædeligt, at det nu bliver muligt at benytte sommerhusene til ubegrænset overnatning i en markant længere periode. Den nye planlov gør det dermed mindre besværligt for virksomhederne at finde den rette indkvarteringsløsning til deres medarbejdere, fortæller Claus Pedersen, der er direktør for Campaya.dk.
Også om vinteren
I perioden fra 1. november til 28. februar vil de eksisterende regler for overnatning i sommerhus i vinterperioden stadig gælde.
I denne periode er det ifølge Feriehusudlejernes Brancheforenings anbefalinger muligt at indkvartere medarbejdere i et sommerhus i fire-fem sammenhængende uger, hvorefter medarbejderne skal flyttes til et nyt hus eller finde en anden overnatningsløsning. Derfor giver den nye planlov ifølge Claus Pedersen virksomhederne nogle fordelagtige muligheder.
– Det er glædeligt for virksomhederne, at det nu er færre af årets måneder, der er omfattet af overnatningsreglerne for vinterperioden. Det giver virksomhederne nogle fleksible muligheder for at finde den indkvarteringsløsning, der bedst modsvarer deres behov. Samtidig er det langt billigere for virksomhederne at indkvartere medarbejdere i sommerhuse frem for hotel. Mange af vores virksomhedssamarbejdspartnere har da også i lang tid håbet på, at reglerne ville blive lavet om. Det sker heldigvis nu, lyder det fra Campaya.dks direktør.
Campaya.dk har i første halvår af 2016 registreret en stigning på over 300 procent i udlejningen af sommerhuse til virksomheder. I dag formidler Campaya.dk sommerhusindkvartering til mere end 100 større og mindre virksomheder.