IT-messe har vokseværk

I 2016 vokser Dansk Byggeris årlige messe fra to til tre lokationer - Taastrup, Middelfart og Aarhus.
På messen til februar kan alle interesserede se og afprøve it-værktøjer i praksis. Arkivfoto: Dansk Byggeri.
På messen til februar kan alle interesserede se og afprøve it-værktøjer i praksis. Arkivfoto: Dansk Byggeri.

Om to måneder er det igen tid til IT-messe, som Dansk Byggeri afholder for femte gang. Tidligere har messen fundet sted over to dage – først i Taastrup og dagen efter i Aarhus. Men næste gang bliver der også plads til en messe i Middelfart.

På messen til februar kan alle interesserede se og afprøve it-værktøjer i praksis. Her vil førende it-leverandører fremvise it-værktøjer, der kan gavne virksomhedens bundlinje. Det sker henholdsvis 9. februar i Taastrup, 10. februar i Middelfart og 11. februar i Aarhus.

Valgt efter behov

It-værktøjerne på messen er specialiseret og håndplukket ud fra de behov og udfordringer, som bygge- og anlægsbranchen møder hver dag. I samarbejde med it-rådgivningsfirmaet BASIT har Dansk Byggeri valgt gennemtestede løsninger, så de fungerer fra dag 1, og som ikke kræver, at man har en hel it-afdeling til rådighed.

Udover en spændende dag med indlæg, konkurrencer, gode tilbud, netværk med kolleger og stande, er der morgenbrød til de morgenfriske fra kl. 8.30, lidt let frokost og så byder eftermiddagen på kaffe og kage. Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Byggeri og koster 400 kroner for alle andre.

Se mere her.

Se video fra tidligere messe.

Relateret indhold