Håndværkerfradraget blev gjort permanent sidste år i den nuværende form.
– Siden håndværkerfradraget blev indført i 2011, har det levet en omtumlet tilværelse. Men sjældent har der været så meget politisk ro om det, som netop nu. Den dramatiske finanslovsaftale i julen 2017, gjorde nemlig heldigvis håndværkerfradraget permanent, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Statussen som permanent fradrag betyder, at håndværkerfradraget nu omfattes af den årlige regulering af beløbsgrænser i personskatteloven.
Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
Fra 12.000 til 12.200 kr. i 2019
Stigningen i håndværkerfradraget er dog ikke noget, man bliver decideret forgyldt af.
– Man skal ikke sætte næsen op efter en kæmpe ekstra check til energirenovering til nytår. Fradraget hæves med 200 kroner fra 12.000 til 12.200 kroner pr. person pr. år. Men det sikrer formentlig, at det ikke udhules af den generelle inflation i samfundet, siger Bo Sandberg.
Boligjobordningens “tvillingefradrag” for serviceydelser som for eksempel rengøring i hjemmet hæves tilsvarende fra 6.000 kroner pr. person pr. år til 6.100 kr. efter nytår.
– Tidligere var håndværkerfradraget en politisk ventil, der hvert år blev skruet op og ned for. Det gav uhensigtsmæssig stop-and-go adfærd. Både forbrugere og virksomheder ved nu, hvilke rammer, der gælder. Det giver ro for de små virksomheder til for eksempel at ansætte lærlinge og for forbrugerne til at efterspørge hvidt i stedet for sort arbejde og måske til at realisere drømmeprojektet med nye energispare-vinduer, ekstra isolering eller lignende, siger Bo Sandberg.
Han mener, at dét, at håndværkerfradraget nu er blevet omfattet af den automatiske pristalsregulering i skattelovgivningen, kan tolkes som et vidnesbyrd om, at Christiansborg faktisk mener det alvorligt med at gøre ordningen permanent.
