Faldende ordrer men margin vokser

Bravida Danmark kan i deres første kvartalsrapport for 2021 fremvise et stabilt resultat og en forbedret margin.
Pressefoto: Bravida.
Pressefoto: Bravida.

Der er tilfredshed med resultatet af Bravida-koncernens første kvartalsrapport i 2021. Men, som det næppe er gået nogen forbi, har det været en udfordrende tid for Bravida såvel som for alle andre.

– I lyset af COVID-19 pandemien kan vi være ganske tilfredse med både omsætning og resultat for kvartalet. Derudover bider vi selvfølgelig mærke i, at vores EBITA-margin er stigende, siger administrerende direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, i sin vurdering af resultatet og tilføjer:

– Udviklingen på markedet er fortsat vanskeligt at spå om, men vi vil blive ved med følge vores strategi og arbejde videre med at forbedre og udvikle vores installations- og serviceforretning.

Det er netop sidstnævnte, der har klaret sig bedst i årets første tre måneder. Omsætningen steg nemlig for serviceforretningen, men faldt for installationsvirksomheden. Samtidig havde valutakursudsving en negativ indvirkning på nettoomsætningen med -5 procent.

Alt i alt endte omsætningen for Bravida Danmark på 1.064 millioner svenske kroner i årets første kvartal, mod 1.091 millioner svenske kroner i samme periode sidste år.

EBITA blev 56 millioner svenske kroner, mod 68 millioner svenske kroner samme periode sidste år. Det resulterede i en EBITA-margin på 5,2 procent mod 4,7 procent holdt op mod selv samme for et år siden.

Ordreindgangen tog til gengæld et ordentligt dyk og faldt med 17 procent, når de to første kvartaler sammenlignes. I rede tal faldt den samlede ordresum til 1.044 millioner svenske kroner fra 1.256 millioner svenske kroner. Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore installationsprojekter og service, oplyser Bravida Danmark.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af først kvartal fem procent lavere end samme periode året før og beløb sig til 2.431 millioner svenske kroner mod 2.555 sidste gang.

Relateret indhold